Henrykte seere: Oplev formiddagskoncert med Aura her

Ekstra Bladet og sangerinden Aura gik søndag formiddag sammen for at sprede noget glæde til danskerne med et brag af en hyggelig livekoncert. I playeren herunder kan du se eller gense koncerten

Aura gav en fantastisk koncert søndag formiddag. Foto: Per Lange
Aura gav en fantastisk koncert søndag formiddag. Foto: Per Lange

Søndag formiddag bød Ekstra Bladet på en hyggelig søndagsbrunch-koncert, da sangerinden Aura gav koncert direkte fra sit hjem i København.

Den albumaktuelle sangerinde spillede live i hjemmet i 30 minutter for Ekstra Bladets læsere og svarede derefter på tilsendte spørgsmål. Det gjorde hun i håbet om at sprede lidt god stemning i en tid, hvor coronakrisen er på alles læber, og hvor vi er tvunget til at holde os inden døre.

Aura fortalte forud for koncerten, at hun havde sagt ja til at give koncert på ekstrabladet.dk i håb om at gøre en lille forskel i folks hverdag, hvor coronakrisen er på alles læber, og hvor vi er tvunget til at holde os inden døre og være sammen - hver for sig.

Og alt at dømme efter kommentarsporet i Ekstra Bladets liveblog, faldt koncerten i ganske god jord hos jer seere hjemme i stuerne.

Der var dømt hyggestemning i Auras hjem i København, hvor koncerten foregik. Foto: Per Lange
Der var dømt hyggestemning i Auras hjem i København, hvor koncerten foregik. Foto: Per Lange

Søndag formiddag er der dømt søndagsbrunch med Aura. Den gratis koncert kan streames på ekstrabladet.dk klokken 11. Foto: Stine Tidsvilde DK MusikNYT - 5. apr. 2020 - kl. 06:43 Gratis koncert kun på Ekstra Bladet: - Det bliver specielt

'En fantastisk oplevelse i denne tid'
Herunder er et udpluk af de mange input, der væltede ind under formiddagens koncert:

'Fantastisk stemme og udstråling, du er lige hvad vi har brug for i denne svære tid'

'Hjertevarm mini koncert i en tid hvor vi skal holde sammen - hver for sig'

'Tak for en nærværende koncert, hermed kvittering tilbage for, at den glæde du skabte i det lille hjem'

'Fantastisk koncert - made my sunday morning! 1000 tak for det. Fortsætter søndagen med fornyet energi'

'Tusind tak for en fed minikoncert:) lige hvad jeg manglede, uden at jeg selv vidste det'

'Tak for en fantastisk musik oplevelse i denne tid'

'Simpelthen den skønneste måde at indlede en smuk søndag - sammen - hver for sig. Tænker på familie og venner og sender virtuelle kram. Tak Aura'

Der er ingen tvivl om, at Aura har en fantastisk stemme. Foto: Per Lange.
Der er ingen tvivl om, at Aura har en fantastisk stemme. Foto: Per Lange.

Se også: Heftigt drama på tv: - Det var virkelig ubehageligt

Meget spændt
Forud for søndagens koncert fortalte Aura til Ekstra Bladet, at hun så meget frem til at give koncert hjemme fra sin egen stue. Hun var dog også spændt på, hvordan det ville blive, da hun aldrig havde afholdt en lignende koncert før.

-  Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg synes, det bliver sjovt, at jeg pludselig kan spille en koncert hjemme fra min egen stue. Det bliver dog lidt specielt, at jeg ikke kan se mit publikum. Det er svært at vide for mig, hvad folk oplever, fordi det er så individuelt, fortalte hun til Ekstra Bladet.

- Det er første gang, at jeg skal holde en koncert på denne måde, så det bliver rigtig spændende at prøve. Jeg synes, det er en rigtig god måde at gøre en lille forskel i folks hverdag i denne tid med coronavirus. Jeg føler selv, at det svinger meget, hvordan jeg har det. Jeg har gode dage og dage, hvor det er rigtig kedeligt. Men man skal nok heller ikke stille for store krav til sig selv og bare tage det hele lidt som det kommer, fortsatte hun.

At dømme ud fra jeres tilbagemeldinger i stuen, er der dog ingen tvivl om, at Aura fik bragt lidt glæde i stuerne i denne tid med corona-virus.

Også Auras guitarist gav den god gas under koncerten. Foto: Per Lange.
Også Auras guitarist gav den god gas under koncerten. Foto: Per Lange.

Du kan se eller gense Auras koncert i playeren øverst i denne artikel. Koncerten vil være tilgængelig de næste 14 dage.

Undervejs i koncerten sendte flere af jer seere spørgsmål ind til Aura, som hun besvarede efterfølgende. Du kan gense klippet med hendes svar i en artikel på ekstrabladet.dk senere i dag.

Se også: Heftigt drama på tv: - Det var virkelig ubehageligt

0 kommentarer
Vis kommentarer