I hvert fald må man konstatere, at albumcoveret har trukket ganske mange overskrifter.
Først kom historien om, hvordan Lukas Graham havde forelsket sig i maleriet 'Damen med flaskerne' af kunsteren Lars Helweg, der hænger på sangerens stamværtshus Café Wilder på Christianshavn - et brostenskast fra hans barndomshjem på Christiania.
Efterfølgende kom det frem, at maleriet med den barmfagre dame og flaskerne allerede i 1995 havde været brugt som albumcover, af den danske hardrockgruppe September, der brugte maleriet som pladeomslag til deres første og eneste album 'Many a Little'.
Herefter faldt albumcoveret for den barske og ofte ulogiske censur på iTunes, der besluttede at de nøgne bryster var for skrap kost for musikbutikkens brugere.
I stedet valgte iTunes at sælge skiven med et cover, der blot består af et nærbillede af modellens ansigt.
Seneste krølle på historien er, at det nu viser sig, at kvinden på maleriet er den svenske skuespiller og sexsymbol Anita Ekberg.
Fotografiet, der er blevet brugt som forlæg af maleren, stammer fra et Playboy-magasin i 1956. Det oplyser maler Lars Helweg til ekstrabladet.dk
Lukas Grahams bare bryster forbydesLukasevangeliet ifølge Graham
TV: Lukas uddelte Gl. Dansk og Fernet Branca
Lukas Graham er stor fan af dronning Margrethe
LÆS OGSÅ: Lukas Graham - mistet sin far