K.B. Hallen brændte 28. september 2011, da noget pap kom for tæt på en halogenlampe i forbindelse med en sexmesse.
24. januar 2019 genåbner den traditionsrige multihal i København, når en stribe unge danske musikere fyrer op under en minifestival.
K.B. Hallen genåbner med festival
Hugo Helmig, Katinka, Ude Af Kontrol, Anya, Nicklas Sahl, Faustix, Drew og De Danske Hyrder er blandt 12 navne, der optræder i løbet af seks timer fra tre scener.
De resterende fire offentliggøres de kommende uger. Billetsalget begynder i morgen fredag klokken 9 - se mere på K.B. Hallens hjemmeside.
Senere i 2019 lægger hallen scene til for længst offentliggjorde koncerter med blandt andre D-A-D, Take That, Nephew, Disturbed og Nik & Jay.
'Byens bedste spillested'
I en pressemeddelelse udtaler program- og kommunikationschef Rune Erbs Ledet:
'K.B. Hallen bliver med sin letgenkendelige arkitektur, super publikumsforhold og perfekte akustik sandsynligvis Københavns bedste spillested.'
Usikker fremtid for legendarisk dansk arena
Den nye udgave af hallen på Peter Bangs Vej får plads til op mod 4900 publikummer under ståkoncerter - den gamle kunne rumme cirka 3500.
Helmig i åbent opgør mod sin søn
K.B. Hallen vil i fremtiden også blive brugt til sportsarrangementer og comedyshows.
Den navnkundige bygning har gennem tiden haft besøg af en række ikoniske navne som The Beatles, Bob Dylan, Beastie Boys, The Rolling Stones og Led Zeppelin.