Historisk: Kylie i bundløs krise

HITLISTENYT: Miss Minogue har enorme problemer med at leve op til popkarrierens kassesucceser

Kylie Minogue er aldrig slået helt igennem i USA, men nu kniber det også i Storbritannien og Australien. Foto: Anthony Harvey/Shutterstock
Kylie Minogue er aldrig slået helt igennem i USA, men nu kniber det også i Storbritannien og Australien. Foto: Anthony Harvey/Shutterstock

Kylie Minogue er kun 152 centimeter høj. Men hun har været en af sin generations store popstjerner.

De senere år har sangerinden dog haft eklatante problemer med at leve op til fordums mægtige bedrifter, og hendes aktuelle udspil, 'Say Something', markerer et nyt lavpunkt i karrieren.

20-årige Clara Toft Simonsen har fået fat med karrierens andet album, der har fået titlen 'Growing Up Sucks'. Foto: Sebastian Birk Nielsen DK MusikNYT Utroligt: Clara er helt alene

Sangen er første smagsprøve fra albummet 'Disco', der udkommer 6. november, og for første gang i sin mere end 30 år lange karriere har Minogue en singleforløber, som flopper ikke bare i Danmark, men også på hendes kernemarkeder i Storbritannien og hjemlandet Australien.

Cardi B (bagerst) og Megan Thee Stallion i den svulstige video til singlen 'WAP', der er en forkortelse for 'wet ass pussy'. Foto: Atlantic DK MusikNYT Flop: For sexet til Danmark?

'Say Something' har misset den danske top 40, mens den peakede på 82. pladsen i Storbritannien og sensationelt slet ikke har opnået en placering i Australien.

52-årige Minogue har haft hele ti australske førstepladser og syv britiske. Divaens seneste megahit er knap tyve år gamle 'Can't Get You Out of My Head'. Hun har ikke ramt top ti i både Australien og Storbritannien siden '2 Hearts' fra 2007.

Syret succes
På den danske singlechart er den amerikanske rapper 24kGoldn for anden uge i træk nummer et med 'Mood'. Der er ingen nyheder i top 20.

Albumlisten herhjemme domineres også af en amerikansk rapper. For fjerde gang er Pop Smoke på førstepladsen med sit posthume debutalbum, 'Shoot for the Stars, Aim for the Moon'.

Artigeardit alias 23-årige Ardit Aliti har rødder i Albanien, men den produktive gadepoet og hiphopkomet er vokset op i Gladsaxe. Foto: Sony DK Album-anm. Ung dansker: Usædvanlig 'Idiot'

Den fremadstormende, danske rapper Artigeardit har ugens højest placerede nyhed. Hans nye ep, 'Elev4tormusik', går ind på tredjepladsen.

Det går den rigtige vej for Uffe Lorenzen, der lukrerer på sin fanskares interesse for vinyler. Foto: Trine Trash
Det går den rigtige vej for Uffe Lorenzen, der lukrerer på sin fanskares interesse for vinyler. Foto: Trine Trash

Uffe Lorenzen scorer sin bedste placering nogensinde. Syrerockerens tredje soloalbum, 'Magisk realisme', debuterer som nummer seks, og så højt har han heller aldrig ligget med sine to bands Baby Woodrose og Spids Nøgenhat.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Doves er nummer et i Storbritannien med 'The Universal Want', mens YoungBoys 'Top' lever op til titlen og topper i USA.

Næste uger rammer nye udgivelser fra Alicia Keys og Ava Max formentlig albumlisterne verden over.

Pop Smoke blev skuddræbt i Hollywood Hills tidligere på året. Foto: Johnny Nunez/Getty Images/Ritzau Scanpix
Pop Smoke blev skuddræbt i Hollywood Hills tidligere på året. Foto: Johnny Nunez/Getty Images/Ritzau Scanpix
 

75 kommentarer
Vis kommentarer