Historisk megaflop for TV-2

HITLISTENYT: Veteranernes aktuelle album er en stor fiasko, men de sælger stadig mange billetter

Steffen Brandt fra rutinerede TV-2, som ikke kan finde et publikum til deres 19. studiealbum, 'Tæt trafik i Herning'. Foto: Emma Sejersen
Steffen Brandt fra rutinerede TV-2, som ikke kan finde et publikum til deres 19. studiealbum, 'Tæt trafik i Herning'. Foto: Emma Sejersen

TV-2 har været blandt de mest populære danske bands gennem årtier, men sådan er det ikke længere. Slet ikke på pladefronten.

Kvartettens seneste album, 'Tæt trafik i Herning', der udkom i november, er jydernes største flop i nyere tid.

TV-2 præsenterer det nye udspil ved lyttesessions i København og Aarhus mandag og tirsdag, og kvartetten turnerer i 2019. Foto: Universal DK Album-anm. Trods livstegn: TV-2 går døde

Skiven gik direkte ind på andenpladsen, men ugen efter røg den ned som nummer 25, og det blev kun til seks uger i Top 40.

For bandets standard var forgængeren 'Det gode liv' fra 2015 heller ikke den store succes, men den holdt 17 uger i Top 40 og nåede førstepladsen.

Koncerter udsolgt
'Tæt trafik i Herning' er desuden det første album med TV-2 i mere end to årtier, der endnu ikke har opnået mindst guld.

Veteranernes mest populære album efter årtusindskiftet er 'De første kærester på månen'. Det scorede tredobbelt platin og lå 39 uger i Top 40 i 2005/2006.

TV-2 har eksisteret siden begyndelsen af 1980'erne og forventer at udsende deres 19. studiealbum senere på året. Foto: Morten Rygaard DK MusikNYT Færdige? Kæmpe fiasko for TV-2

Mens TV-2 ikke kan få danskerne til at streame og købe deres nye plade, så investerer stampublikummet dog gerne i d'herrers koncertbilletter landet over.

På fredag begynder Steffen Brandt og co. endnu en landsdækkende turné, og størstedelen af de hele 28 shows er udsolgt, mens der meldes om få billetter til hovedparten af de resterende.

For første gang i gruppens 38 år lange karriere tager de på landevejen med både et akustisk og elektrisk sæt.

Gagas dobbelt op
James Blakes 'Assume Form' er eneste nyhed på Top 10 - englænderens fjerde album er nummer syv.

Soundtracket til 'A Star Is Born' er nummer et for fjerde uge i træk, og Lady Gaga og Bradley Cooper indtager også førstepladsen på singlelisten med 'Shallow'.

Aarhusianske Medina og odenseanske Hjalmer overraskede, da de tidligere på måneden udsendte nummeret 'Folk som os'. Foto: Universal DK MusikNYT Kæmpe nedtur: Stakkels Medina

Medina og Hjalmers duet 'Folk som os' holdt kun en enkelt uge i Top 40.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Begge lister medregner fysisk og digitalt salg samt streaming.

Bradley Cooper og Lady Gaga i genindspilningen af 'A Star Is Born', der er en enorm succes. Foto: Neal Preston
Bradley Cooper og Lady Gaga i genindspilningen af 'A Star Is Born', der er en enorm succes. Foto: Neal Preston
 

41 kommentarer
Vis kommentarer