Lørdag skulle årets bedste danske musik som vanligt kåres ved Danish Music Awards. Da showet endelig var færdigt på TV2, skulle man tro, den hjemlige pendant til Grammy Awards var kommet til at kåre årets værste toner i stedet.
I forlængelse af det sundhedsskadeligt tåkrummende P3 Guld tidligere på efteråret blev det endnu en pinagtig aften i selskab med en formatløs branche, der tilsyneladende insisterer på ikke at vil tages alvorligt.
De forkerte var nomineret. Og de forkerte af de forkert nominerede vandt.
Det afstumpede makkerpar Branco & Gilli fik hovedprisen årets album for blæste ’Euro Connection’, men den kunne også være gået forkert til Clara eller Stepz.
Forbudt for voksne
Akademiet bag, der nedsættes af brancheorganisationen IFPI, har tradition for dårlig smag, men i år viste den tvivlsomme forsamling foragt for substans og kvalitet i historisk grad.
Suspekt blev årets gruppe, og i selskab med Tessa gjorde trioen sig bemærket med et porno-potpourri, der fik sengekantsfilmene til at fremstå inciterende.
Det var en omgang lallet, infantil underholdning forbudt for voksne.
Dizzy Mizz Lizzy og The Savage Rose var udset til at repræsentere dem over de 16 somre, men dårlig lyd og akavede sangvalg fik veteranerne til at fremstå omtrent lige så intetsigende som ungdommen.
The Savage Rose fik omsider æresprisen. Det var kun fire år efter Medina.
Lammet af nerver
I sin takketale rablede Annisette som vanligt om flygtningebørn. Værten Annika Aakjær rablede om kvindeundertrykkelsen i dansk pop.
Begge dele virkede komplet malplaceret i et amatøragtigt discountshow, der ellers gjorde alt for ikke at blive taget seriøst.
Aakjær kan være skide skæg. Det var hun ikke i en mennesketom Royal Arena. Hun virkede lammet af nerver.
Branco blev årets solist. Man skulle tro, de kastede en terning, da vinderen skulle findes. Det svarer til at gøre Kentucky Fried Chicken til årets restaurant.
Det er muligt, Danish Music Awards kunne have været værre. Men det er svært at forestille sig.
