Historisk rockband besøger Danmark

De gendannede skotter i The Jesus and Mary Chain giver koncert i København næste år

Jim Reid i front for The Jesus and Mary Chain under veteranernes optræden på NorthSide i sommeren 2015. Foto: Per Lange
Jim Reid i front for The Jesus and Mary Chain under veteranernes optræden på NorthSide i sommeren 2015. Foto: Per Lange

Det banebrydende britiske rockband The Jesus and Mary Chain besøger Danmark i 2017.

Gruppen optræder i Store Vega i København søndag 23. april.

My Bloody Valentine - med arkitekten Kevin Shields til venstre. (Foto: Steve Double) INTL. Album-anm. De kom fra fremtiden

The Jesus and Mary Chain er pionerer indenfor støjrock og har inspireret udenlandske orkestre som blandt andre My Bloody Valentine, Pixies og Black Rebel Motorcycle Club samt danske The Raveonettes.

Med brødrene Jim og William Reid som centrumsfigurer blev gruppen dannet i Glasgow i 1983. The Jesus and Mary Chain gik fra hinanden i 1999, men lod sig gendanne i 2007.

24. marts udsender skotterne 'Damage and Joy', der er veteranernes første album siden 1998.

Jim Reid fra The Jesus and Mary Chain, der spillede 'Psychocandy' med mere i Aarhus. (Foto: Per Lange) Koncert-anm. Tilbage i rockens elektriske stol

I fjor gav The Jesus and Mary Chain en vellykket koncert på NorthSide i Aarhus.

Billetterne til Store Vega sættes i salg via Ticketmaster på onsdag 14. december for 365 kroner plus gebyr.

17 kommentarer
Vis kommentarer