Som 16-årig vandt han den første udgave af 'X Factor' i 2008, og Martin Hedegaard havde kæmpe-succes med den det efterfølgende debut-album 'Show the World', der passerede 100.000 solgte eksemplarer.
Men det blev hurtigt hverdag igen, og så hørte man ikke meget til den unge mand i flere år, indtil han i 2015 dukkede op ude af det blå som Saveus til P3 Guld-showet i Danmarks Radios koncerthus.
'X Factor'-Martin er tilbage: Sådan lyder han nu
Det blev mildest talt lidt af en sensation, og hans nummer 'Levitate Me' røg direkte ind på iTunes-listens førsteplads.
Udsolgt! 'X Factor'-Martin hitter igen
Nu er Saveus klar med flere numre, bl.a. et med titlen 'The Interview', som kommer til at udgøre noget af repertoiret på den turne rundt i 13 danske byer, som han starter torsdag i Toldkammeret i Helsingør.
Frem til 13. december i Store Vega i København besøger han også Roskilde, Holbæk, Aalborg, Kolding, Aarhus, Odense, Vordingborg, Herning, Viborg, Randers og Sønderborg.
KLIK HER OG SE SAVEUS LIVE MED ’THE INTERVIEW’
Saveus har lavet et film-klip til sangen 'The Interview', der er optaget i DR Byens Studie med et fast hold af musikere plus blæsere og korpiger fra London.
I det nye år udsendes en EP med titlen 'Will Somebody Save Us'.