Roskilde Festival har netop afsløret Red Hot Chili Peppers som det første hovednavn på plakaten for 2016.
Den californiske kvartet, der blev dannet i Los Angeles i 1983, regnes som et af klodens største rockbands.
Red Hot Chili Peppers har gennem årene besøgt Danmark adskillige gange - blandt andet med koncerter på Roskilde Festival i 1996, 2002 og 2007.
0 stjerner til ynkelige Chili Peppers
Gruppens sæt på Roskildes hovedscene Orange i 2007 hører til blandt de mest udskældte i festivalens lange historie.
Red Hot Chili Peppers var dog i langt bedre form, da de senest gæstede Danmark med en koncert i Jyske Bank BOXEN i Herning i efteråret 2011.
Chili Peppers: Hotte på Heden!
Veteranerne forventes at udgive nyt album i 2016. Bandet er i øjeblikket i studiet med produceren Danger Mouse.
Roskilde offentliggjorde for nyligt, at blandt andre Sturgill Simpson, Action Bronson, Mac DeMarco og Courtney Barnett optræder på festivalen i 2016.
Roskilde afslører de første navne
Det traditionsrige arrangement finder sted fra onsdag 29. juni til lørdag 2. juli med opvarmning fra lørdag 25. juni.
Billetsalget til Roskilde Festival starter tirsdag 17. november.