Hugorm: - Vi er ikke så bange, hvis det ikke virker

Der blev leget, eksperimenteret og prøvet ting af, da Hugorm fredag aften gav koncert på ekstrabladet.dk. Og den slags kan man forvente mere af fra den danske trio

Simon Kvamm nød fredag aften ENDELIG at være på græs - se eller gense hele koncerten her.

Det var mere end en koncert, Hugorm fredag aften leverede her på ekstrabladet.dk.

Den halve time lange musikoplevelse direkte fra klitterne i Hanstholm, var en slags total-oplevelse, som ikke umiddelbart er set før.

Simon Kvamm for fuld udblæsning. Foto: Per Lange DK MusikNYT - 3. jul. 2020 - kl. 21:25 Hugorm for fuld udBLÆSning: Se eller gense koncerten her

Simon Kvamm diskuterede med sin egen indre stemme, og pludselig kom skuespilleren Brian Lykke dansende ind i koncerten.

Den slags kan man godt forvente mere af fra trioen, der ud over Simon Kvamm består af Morten Gorm og Arni Bergmann. Det fortalte frontmand-Kvamm, da han efter koncerten svarede på spørgsmål fra Ekstra Bladets læsere.

- Hvem og hvad er jeres største inspirationskilde?

- Musikalsk vil jeg nok sige de britiske 90'er-bands som Prodigy og Massive Attack. Vi kan godt lidt elektronisk musik med rockelementer, sagde Simon Kvamm og fortsatte:

- Hvis vi snakker om vores optræden, så hælder vi til ting som Talking Heads, hvor David Byrne er meget eksperimenterende. Som man kunne se, kæmpede jeg lidt med min indre stemme ned gennem koncerten. Jeg ved egentlig ikke, hvad meningen er, men det er sjovt at lege med den slags. Det er sjovt at lege med, at en koncert godt kan være andet og mere end at spille musik. Hugorm er i det hele taget eksperimenternes holdeplads. Noget vil ryge på gulvet og ikke virke - andet vil virke. Sådan er det. Vi er ikke så bange, hvis det ikke virker. Vi går ikke efter det perfekte resultat, men efter at prøve noget.

Man ved aldrig rigtig, hvad der sker, når Hugorm optræder. Foto: Per Lange
Man ved aldrig rigtig, hvad der sker, når Hugorm optræder. Foto: Per Lange
 

Se også: Et helt nyt eksperiment

- Hvad vil det nye album handle om? Er der et tema eller sættes der fokus på noget?

- Vi har jo allerede titlen på plads. Den bliver 'Kom vi flygter'. Men hvad er at flygte? En bevægelse, der både er minus og plus? Det lyder på en eller anden måde negativt. Men hvis man lægger vægten på kom - så er det en fælles bevægelse. Måske til et drømmested. Joanna - eller hvad man nu kan forestille sig. At flygte kan både være politisk eller en følelse.

Det danske band Hugorm gav fredag aften live-koncert på ekstrabladet.dk.

1 af 25  Foto: Per Lange
2 af 25  Foto: Per Lange
3 af 25  Foto: Per Lange
4 af 25  Foto: Per Lange
5 af 25  Foto: Per Lange
6 af 25  Foto: Per Lange
7 af 25  Foto: Per Lange
8 af 25  Foto: Per Lange
9 af 25  Foto: Per Lange
10 af 25  Foto: Per Lange
11 af 25  Foto: Per Lange
12 af 25  Foto: Per Lange
13 af 25  Foto: Per Lange
14 af 25  Foto: Per Lange
15 af 25  Foto: Per Lange
16 af 25  Foto: Per Lange
17 af 25  Foto: Per Lange
18 af 25  Foto: Per Lange
19 af 25  Foto: Per Lange
20 af 25  Foto: Per Lange
21 af 25  Foto: Per Lange
22 af 25  Foto: Per Lange
23 af 25  Foto: Per Lange
24 af 25  Foto: Per Lange
25 af 25  Foto: Per Lange

- Hvornår tager I på turné?

- Det gør vi sidst i oktober og hen over landet i november. Og vi glæder os. Nu har vi lige som stået i vores standboks og skrabet længe nok. Fredag aften kom vi så bogstaveligt talt lidt på græs. Det var en fed følelse, og nu skal vi så hjem i boksen igen og gøre os rigtig klar.

- Kan vi regne med, at der udkommer officielle t-shirt med Hugorm-logo i fremtiden?

- Det er sjovt, der bliver spurgt om det. Vores guitarist, Morten, har faktisk lavet en tøjlinje ud af genbrugstøj. Det er unikaer med Hugorm-logo på. Så vi tager helt klart at par garderobestænger med rundt i landet, når vi skal på turné. Han har et godt øje for den slags. Derudover vil vi have halstørklæder - a la fodboldhalstørklæder.

-  Så er der også den friske læser, der spørger, hvad du tjener om året ....

- Ja. Og det kan man jo læse på forsiden af Ekstra Bladet, griner Simon Kvamm og henviser til denne artikel: Se også: Kvamm har nul kroner i indtægt