Fire lodne typer lusker omkring i skumringen på en regnvåd eng i Sydhavnen ved København. De kigger søgende i det høje græs.

- Der har åbenbart været nogle andre flippere før os. Stedet er støvsuget, bemærker den ene af dem resigneret.

Det, som de suspekte mænd forgæves spejder efter, er svampe.

Se også: Uforbederlig Baby Woodrose

Ikke rengøringssvampe eller champignon. Nej, det er spids nøgenhat, de vil have fingrene i, og det skyldes, at de små ’pikhoved-formede’ krabater er de stærkeste hallucinogene svampe i Europa.

- Hov! udbryder slængets leder pludselig.

- Fandt du noget? spørger en anden opstemt.

- Nej, jeg var bare lige ved at falde, lyder det skuffende svar.

Under en varmelampe
Mørket er ved at omslutte kvartetten, der trasker slukørede og med tomme lommer mod bilen, der skal transportere dem tilbage til en bar på Frederiksberg, hvor de skyller skuffelsen ned med tjekkiske fadøl. Og et par joints.

Se også: Fed syre, mand

Outsiderne spiller syrerock sammen i en tåget beatgruppe, som de har opkaldt efter spids nøgenhat. På mandag udsender bandet pladen ’Kommer med fred’, der følger op på debutskiven ’En mærkelig kop te’.

Frontmanden Uffe ’Guf’ Lorentzen står også i spidsen for et ligesindet psykedelisk orkester, der har taget navn efter den bevidsthedsudvidende blomst Baby Woodrose.

Se også: Solid skuffelse af Baby Woodrose

Om bordet på den beskedne beværtning er der bred enighed om, at man skal holde sig fra svampe og den slags, hvis man er nedtrykt. Men ingen af gutterne har været på dårlige trips. Næsten i hvert fald.

- I flere år var jeg på LSD fire eller fem gange om ugen, og der har da været øjeblikke, hvor jeg gerne ville ’stå af’. Så kigger man på uret, og der er måske ni timer tilbage, bedyrer bassisten Anders ’Moody Guru’ Skjødt lavmælt.

Stemningen bliver ellers mere og mere opløftet i lokalet i takt med, at mjøden glider ned. Medlemmerne af Spids Nøgenhat diskuterer lystigt alt fra tegneserien Splint & Co. til garagerockbandet The Shadows of Knight.

Se også: Den allersidste syre

Rødderne udveksler også røverhistorier om gamle trips, mens de griner i skægget. Gennem sine ikke helt nypudsede briller ser guitaristen Morten ’Aron’ Larsen tilbage med klarsyn:

- Hvis vi havde spillet sammen uden stofferne, så ville musikken have været fin nok. Men selvfølgelig har det været sjovere med det andet, opsummerer han og starter et mindre grineflip.