I dag kommer frelseren

Amerikaneren Sturgill Simpson fornyr både countrygenren og årets Tønder Festival

Sturgill Simpson i New York tidligt på sommeren - sent i aften gælder det Sønderjylland. (Foto: AP)
Sturgill Simpson i New York tidligt på sommeren - sent i aften gælder det Sønderjylland. (Foto: AP)

Traditionen tro slutter den danske festivalsæson på grænsen til Tyskland, når Tønder Festival i dag starter for 41. gang.

Men ikke alt er helt, som det plejer i Sønderjylland.

Se også: Festival scorer amerikansk topnavn

Festivalen, der oprindelig var for folkemusik, har de senere år foretaget et generationsskifte, og både musikanter og publikummer er blevet noget yngre i takt med, at countrygenren har fået mere plads på plakaten.

I år personificeres evolutionen af den fremadstormende amerikanske countrysanger Sturgill Simpson, der med sine 37 år først blev født fire somre efter, festivalens begyndelse.

Sturgill Simpson med idolet Merle Haggard og The Black Keys' Dan Auerbach. (Foto: Facebook)
Sturgill Simpson med idolet Merle Haggard og The Black Keys' Dan Auerbach. (Foto: Facebook)

Men som Tønder har han respekt for traditionerne. Simpson løfter arven fra legender som Merle Haggard, Waylon Jennings og Johnny Cash, og det er med ærefrygt i stemmen, at han modtager beskeden om, at han i aften skal på scenen efter den afsindigt dygtige engelske guitarist Richard Thompson:

- Oh, det er foruroligende. Jeg ville ønske, du ikke havde sagt det, klukker han i telefonen før en koncert i Leeds.

Se også: Jernmand cementerer format

Simpsons to album har givet ham prædikatet ’countryens frelser’, hvilket han ydmygt udtrykker en pæn portion ængstelse over. Kometen er mere komfortabel med, at hans pludselige berømmelse har medført, at han har mødt flere af sine idoler:

- Det er helt surrealistisk. Merle Haggard er et af mine helt store forbilleder, og en dag sidder jeg i hans bus og udspørger ham om alt muligt. Det er et af de øjeblikke, hvor det går op for en, hvad alt det hårde slid har ført til. Han var nøjagtig, som jeg håbede, han ville være. Det var som at hænge ud med min bedstefar! fortæller Simpson.

Tilfredsstillende billetsalg
Som et andet af årets hovednavne, supersangskriveren John Prine, har Simpson rødder i Kentucky, hvor bluegrass-musikken gennem generationer har fundet grobund for at videreudvikle den keltiske folkemusik, der i årtier har kendetegnet Tønder.  

- John Prine har jeg også haft fornøjelsen af at møde. Jeg spiste frokost med ham i Nashville. Han er en rigtig cool fyr! Og en kæmpe inspirationskilde, siger Simpson.

John Prine flankeret af Sturgill Simpson og manden, der lavede deres frokost. (Foto: Facebook)
John Prine flankeret af Sturgill Simpson og manden, der lavede deres frokost. (Foto: Facebook)

Til countrysangerens store fortrydelse spiller Prine dog først på festivalens sidste aften, søndag, hvor Simpson for længst er rejst videre. Derimod glæder han sig til i dag at opleve det garvede bluegrass-band Hot Rize, hvis centrumsfigur, Tim O’Brien, har trukket musikentusiaster til Tønder i årevis.

Se også: God gammel festival er livstruet

Tønder Festival var i økonomisk uføre inden det succesfulde 40 års jubilæum i fjor, og også i år forventer arrangørerne et overskud, efter der er solgt ’tilfredsstillende’ 6000 partoutbilletter og 1600 endagsbilletter.

Den 42. udgave af grænselandets kulturinstitution finder således sted i slutningen af august 2016 - traditionen tro - og det er allerede netop offentliggjort, at Eliza Carthy & The Wayward Band, The Chair, Mick Flannery, The Blind Boys of Alabama, Del Barber og The Steel Wheels optræder næste år. 

1 af 3 Countrystjernen besøgte Danmark første gang i fjor, hvor han optrådte i København. (Foto: Henning Hjorth)
2 af 3 Sturgill Simpson foran hovedstadens spillested Pumpehuset i september sidste år. (Foto: Henning Hjorth)
3 af 3 Sturgill Simpson i New York tidligt på sommeren - sent i aften gælder det Sønderjylland. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer