Idioti i Aarhus: Hold dog kæft tøser!

NorthSide var præget af for meget kævl og for få topkoncerter, konkluderer Ekstra Bladets anmelder

Det siger sig selv, at man snakker med ryggen til scenen, når rockpoeten C.V. Jørgensen underholder en lørdag eftermiddag. Foto: Per Lange
Det siger sig selv, at man snakker med ryggen til scenen, når rockpoeten C.V. Jørgensen underholder en lørdag eftermiddag. Foto: Per Lange

NorthSide 2018

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

NORTHSIDE havde sommerens måske fedeste festivalplakat. I hvert fald på papiret. I virkeligheden var det en tynd omgang. Det var dog ikke kun de optrædendes skyld. Publikum svigtede også.

MUSIKALSK trives mangfoldigheden fra Roskilde over Heartland og Jelling til Tønder, men én ting har festivalerne tilfælles: Deres gæster knevrer, kævler, ævler, pludrer og plaprer, uanset om de er til Poul Krebs eller Björk Guðmundsdóttir.

Se også: Verdensstjerne flippede helt ud i Aarhus

ISLÆNDINGENS vildt dumdristige og håbløst naive koncert som hovednavn på NorthSide var både dum og dristig. Faktisk mest det første. Det abstrakte lydmaleri blev sværtet til af en hensynsløst snakkende skare, der ville tage en selfie, hvis de stod overfor Mona Lisa.   

PANTSAMLERE er nu forbudt på pladsen, og man burde overveje at indføre et lignende forbud mod ballader. Festen og solen blev de egentlige hovednavne. Dem kunne kværneriet trods alt ikke overdøve og overskygge.

Se også: Træls festival: Røvtur i Aarhus

METAL OG HÅRD rock har den fordel, at det larmer, så man ikke ænser, når Mia fortæller Mette, at Salling har udsalg i næste uge. Blandt andet derfor fungerede dårligt besøgte shows med Body Count, MC50 og A Perfect Circle i Ådalen, hvor koncertlyden generelt var glimrende.

PÅ NORTHSIDE var både logistikken og maden generelt velsmurt, men selvom festivalen ikke var helt udsolgt, og kapaciteten var skåret ned til alt i alt 35.000, så var der for mange høns i hønsegården. Det kunne mærkes. Og ikke mindst høres. 

Kvinderne er i overtal i Aarhus, men der er også mange mænd, der helst vil høre egen stemme. Foto: Per Lange
Kvinderne er i overtal i Aarhus, men der er også mange mænd, der helst vil høre egen stemme. Foto: Per Lange
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere
Kommende koncerter
Slayer optræder i massiv kalender
Kommende album
Ariana Grande er med på megaliste

Thomas Treo skamhører

1.Cowboy Junkies: 'All That Reckoning' (Proper-album/Ude 13. juli)
2.Giant Sand: 'Returns to Valley of Rain' (Fire-album/Ude 10. august)
3.Lucifer: 'Lucifer II' (Century Media-album/Ude 6. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Johnny Marr: 'Call the Comet' (New Voodoo-album/Ude nu)
2.When Saints Go Machine: 'It's A Mad Love' (Kartel-ep/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Tell Me How You Really Feel' (Milk!-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen