Ikke igen: Dårlig nyhed fra Volbeat

Dansk rocks mægtigste eksportvare varmer op til sommerens album med endnu en lunken boogie

Volbeat anno 2019 - kvartetten fra venstre: Jon Larsen, Kaspar Boye Larsen, Michael Poulsen og Rob Caggiano. Foto: Ross Halfin
Volbeat anno 2019 - kvartetten fra venstre: Jon Larsen, Kaspar Boye Larsen, Michael Poulsen og Rob Caggiano. Foto: Ross Halfin

Volbeat: 'Leviathan' (Vertigo/Universal)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Så er spændingen udløst!

Volbeat er tilbage med den første reelle single fra deres kommende album, og til absolut ingens overraskelse lyder ’Leviathan’ naturligvis nøjagtigt som Volbeat.

Se også: Volbeat er tilbage - desværre!

Forleden udsendte bandet den ualmindeligt korte og poppunkede bagatel ’Parasite’, men alt er, som det plejer på ’Leviathan’, hvor d’herrer fremturer i dårlig stil med heavyrockens forstokkede Status Quo.

’Leviathan’ er også titlen på et af den moderne metals hovedværker. Amerikanske Mastodon udgav deres kreative triumf i 2004, og det er nærmest en hån mod genren, at Volbeat udvander den med samme benævnelse.

Havenisser i træsko
Sjællændernes skæring er bygget op omkring et riff, der føles som en irriterende hund, der jagter egen hale i fire et halvt minut. Uden at fange den.

Thin Lizzy spøger i introen, men Volbeats nye bud på en boogie er tyndere end Michael Poulsens hårpragt, og frontmanden jodler atter, så man skulle tro, der stod en flok havenisser i træsko og hoppede på hans testikler.

Se også: Falliterklæring: Volbeat sælger ud

Kortvarigt slår Rob Caggianos guitarsolo faktisk gnister, men den brænder ud hurtigere end en meget kort tændstik.

Se også: Volbeat om brud: Vi var uenige

Produktionen er som et gustent gebis, hvor der burde være skarpe hjørnetænder, og hvis resten af sommeralbummet ’Rewind, Replay, Rebound’ er lige så reaktionært, skal man være præsident for fanklubben for at kunne høre forskel på skiven og forgængerne.

Elsker man bare Volbeat, så vil ’Leviathan’ utvivlsomt fremkalde luftspade og skråleri, der kan høres i hele opgangen, men hader man ensemblet, vil man øjeblikkeligt slukke for radioen og helt sikkert kyle den langt ud over altanen.

Coveret til Volbeats syvende studiealbum, der er døbt 'Rewind, Replay, Rebound' og udkommer 2. august.
Coveret til Volbeats syvende studiealbum, der er døbt 'Rewind, Replay, Rebound' og udkommer 2. august.
 

90 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere