Ikke set før: Dansk hitband skriver historie

Med deres koncert i Parken skriver danske The Minds of 99 historie

The Minds of 99 skriver historie med deres koncert i Parken. Foto: Per Lange
The Minds of 99 skriver historie med deres koncert i Parken. Foto: Per Lange

Når The Minds of 99 indtager et udsolgt Parken lørdag 11. september, er det ikke blot den første stadionkoncert i Danmark siden coronapandemien og lockdown.

The Minds of 99 er også det første band i Europa, der spiller et stadionshow med fuld kapacitet.

Det oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.

The Minds of 99 og de 50.000 fans, der deltager i koncerten, vil altså være de første europæere, der frit kan forsamle sig, når de indtager Parken for at rocke med til sange som 'Ung kniv', 'Alle skuffer over tid' og 'Hurtige hænder'.

The Minds of 99 indtager lørdag et udsolgt Parken. Foto: Per Lange
The Minds of 99 indtager lørdag et udsolgt Parken. Foto: Per Lange
 

Langt større
Netop det faktum er da heller ikke gået ubemærket hen hos The Minds of 99 selv.

'Den her koncert er gået hen og blevet til noget, der er langt større end The Minds of 99. Den handler om, hvad hele verden har været igennem det sidste halvandet år', lyder det fra The Minds of 99 med Niels Brandt i front i pressemeddelelsen.

'Den handler om den fulde genåbning af livemusikken i Danmark. Den livemusik som så mange mennesker lever og ånder for. Det handler ikke om os længere. Det er smukt', lyder det videre.

Inden braget i Parken 11. september har The Minds of 99 annonceret Infinity Action Tour 2022, hvor de tager på turné i seks danske byer.

Ekstra Bladet er naturligvis på plads i Parken til koncerten med The Minds of 99 og dækker det hele live lige her på ekstrabladet.dk.