- Ned med porten! Jeg er tørstig!
Frådende horder af sortklædte festivalgængere er netop brudt gennem porten til den københavnske metalfestival Copenhell på Refshaleøen på Amager efter utålmodige kampråb og fællessang.
Det første syn, der møder dem, er letpåklædte vikingepiger med hævede sværd og en festivalplads, der hvert år transformerer sig med et nyt tema. Festivalen har gjort en ulv til årets maskot og manifesteret det med et svimlende 2000 kvadratmeter stort kunstværk med et ulvehoved, som er smækket op på siden af den kolossale B&W-bygning, der grænser op til den betondækkede festivalplads.
Copenhellgæster: Kom nu med Metallica
Længere inde på pladsen finder man publikumsfavoritten Smadreland, hvor man kan smadre biler med sværd og økser. Men eventen er blevet raffineret i år og opgraderet til DM i Destruktion, hvor de mest brutale metalfans hædres med en pris.
Der vil også være en 'Satanisk Stemmeboks', hvor man i anledning af valget kan 'stemme' på flere af de optrædende kunstnere. Men ellers er metalfestivalen valgfri.
Ud over andre nye tiltag som tatoo-hjulet, en quiz med kåringen af årets klogeste metalhoved og rituelle freakshows er én ting stadig ved det gamle – vejret.
Vi er fordømte
Regnen kom med en nærmest mytisk præcision få minutter før festivalens officielle åbning, og vejrudsigterne peger på, at det, ligesom festivalens foregående år, bliver en våd heavy-fest.
- Hold nu op. Vi har rykket festivalen en uge længere frem, end vi plejer at være. Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker. Det jæger os totalt. Vi er fordømte, siger manden bag Copenhell, Jeppe Nissen, til Ekstra Bladet.
Men den sporadisk mørke himmel får ikke de nitteklædte, tatoverede metalfans til at ryste i deres læderbukser. Tværtimod akkompagnerer det klassiske danske sommervejr festivalens dystre og sataniske temaer, som blandt andet, med festivalens egne ord, består af masser af ild.
Bryggeri blodtapper dansk legende
Et af festivalens varemærker er nemlig adskillige tårnhøje flammefontæner, der spyr gigantiske ildflammer op i luften, hver gang et nyt band indtager en af de tre store scener, Helviti, Hades og Pandæmonium.
- Der er ingen regn, som kan kvæle ilden, slår festivalboss Jeppe Nissen fast.
Kort efter åbningen brølede den første flammefontæne, så varmen kunne mærkes flere hundrede meter væk, efterfulgt af en nærmest samstemmigt
- Copenhell! Er I klar til at drikke hundredtusind bajere, spørger festivalkonferencieren fra Pandæmonium-scenen, hvorefter de danske metalveteraner i bandet Konkhra åbner med øredøvende dobbeltpedaler.
Svaret kommer ikke bag på nogen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.