Jacob Bellens: Fem plader der ændrede mit liv

Den albumaktuelle sanger fortæller om en håndfuld plader, der gjorde en afgørende forskel

På fredag udkommer Jacob Bellens tredje soloalbum 'Polyester Skin'. (Foto: Jonas Bang)
På fredag udkommer Jacob Bellens tredje soloalbum 'Polyester Skin'. (Foto: Jonas Bang)

Sangeren og sangskriveren Jacob Bellens med rødder i den midtsjællandske by Sneslev, har været en flittig herre på den danske musikscene siden debuten i det samplerbaserede projekt Livstrompet i 2004. Det er bl.a. blevet til fire albums med I Got You On Tape, tre med duoen Murder og på fredag udkommer så det tredje soloalbum med titlen 'Polyester Skin', der er lavet i tæt samarbejde med produceren og dj'en Kasper Bjørke. I den anledning har vi bedt Jacob udpege en lille stak plader, der har sat sig varige spor

The Beatles: ’1962-1966’ (1973)

 - Den første plade jeg kan huske, at blive sådan rigtigt blæst væk af. Jeg var måske 5 år gammel ,og var med mine forældre til en familiesammenkomst hos min onkel og tante, da jeg fandt pladen i deres reol. Jeg brugte hele den dag på at lytte, og fik den af min far og mor kort tid efter, sikkert fordi de har opfattet, at den betød noget. Der er skrevet meget om bandets kvaliteter gennem tiden, så det vil jeg undlade at uddybe nærmere her, men sangene gik rent ind, og det var en af de første gange, jeg oplevede hvor stærkt det kan virke, når en melodi sætter sig fast i hjernen, så man ikke kan få den ud igen. Jeg sad på gulvet foran vores pladespiller med et par gule Sennheiser hovedtelefoner på en stor del af min barndom, og dette album var et af de første og største. Efter Beatles kom en lang og seriøs periode med Elvis som jeg kunne fortælle meget om, men det må blive en anden god gang.

 

De La Soul: ’De La Soul Is Dead’ (1991)

 - Da jeg var cirka 12 år læste jeg en artikel af Jeppe Bisgaard i ungdomsbladet Mix om De La Souls nye plade. Han havde en hiphopsektion, hvor han skrev om de nye udgivelser og jeg var hooked med det samme. Jeg købte pladen i TV Ringen i Haslev, og det var startskuddet på en livslang kærlighed til beats, samples og rap. Tracket 'A Rollerskating Jam Named 'Saturdays'' var en tidlig favorit, men numrene fra resten af pladen fik hurtigt ligeså høj prioritet på de mixtapes, jeg lyttede på, når jeg slog græs i vores have. At være fordybet i De La Soul og alle mulige andre ting, mens jeg gik og skubbede plæneklipperen var meditativt og en musikalsk dannelse, jeg er glad for at have haft. Albummet har for længst fået klassikerstatus og udtrykket er stadig friskt den dag idag. Meget anbefalelsesværdigt.

 

Se også: Josefin Öhrn: Fem plader der ændrede mit liv

The Flaming Lips: ’The Soft Bulletin’ (1999)

 - Et album der både inspirerede, gav mig ambitioner om at skabe samt viste mig, hvordan det lyder, når en kunstner tager et kvantespring. Jeg kendte bandet i forvejen fra deres foregående plade og kunne godt lide dem, men var på ingen måde forberedt på det, der kom ud af højttalerne da en af mine gode gymnasievenners storebror spillede denne plade for mig, umiddelbart efter den var udkommet. Vi skulle ind og høre nogle af hans venner spille en koncert og bare det at være i København var altid en oplevelse, når man som jeg, kom fra en lille by i provinsen og kun netop var i gang med at tage rykket til storbyen. Jeg blev fuldstændigt blæst bagover, da den virkede markant mere ambitiøs end deres tidligere udgivelser allerede fra første sekund af første sang, 'Race for the Prize'. Der var så dejligt højt til loftet og dens pompøse og psykedeliske lyd tiltalte mig nok ekstra meget, fordi den brød lidt med mange af de mere indadvendte bands, jeg ellers lyttede på i den periode. Den satte i de efterfølgende år en standard for mig, og jeg har siddet mange gange i det sidste tog hjem fra København til Ringsted med en Discman, et par høretelefoner, 'The Soft Bulletin' i ørerne og en kinabog til at notere ideer i.

 

Beck: ’Sea Change’ (2002)

 - Jeg var igennem mine teenageår som så mange andre blevet meget glad for Beck og lyttede med åbenhed og nysgerrighed hver gang der kom noget nyt fra hans hånd, både de meget skramlede hjemmeoptagelser og hans mere udadvendte ting. Det hele ændrede sig imidlertid, da 'Sea Change' kom, jeg forstod som mange andre ikke rigtig, hvad der var blevet af vores allesammens skøre, syrede og eksperimenterende ven. Hans nye plade var stille, eftertænksom og sørgelig, og jeg synes det var vildt kedeligt. Jeg gav den i fødselsdagsgave til min gode ven Anders Mathiasen (Murder) da den kom, men da vi hurtigt blev enige om, at den ikke var værd at samle på, gav han den tilbage til mig, og vi lavede en aftale om, at den skulle skifte hænder i gaveform indtil en af os fandt den lytteværdig, og derfor måtte/skulle beholde den. Jeg kan ikke rigtig huske, hvem af os der endte med at se lyset og opdage kvaliteterne i det der i dag står for mig og mange andre som hans bedste udgivelse nogensinde, men jeg kender alle sangene ud og ind, og dem vil altid være en plade andre albums i genren bliver målt efter. Fantastisk.

Se også: Jesper 'Yebo' Reginal: Fem plader der ændrede mit liv

John Coltrane: ’A Love Supreme’ (1965)

 - En stille revolution som stadig forekommer frisk og intuitiv. Jeg bøbt den i Canada i 2006 på en af vores første udlandsturneer med I Got You On Tape på stærk anbefaling af vores trommeslager Rune Kielsgaard, som jeg havde mød et par år forinden og efterfølgende brugt mange timer med. Jeg tænkte ikke så meget over det, men købte den og sad og kiggede på coveret i flyveren på vej hjem med lige dele forundring og spænding. Jeg satte den på grammofonen umiddelbart efter jeg kom hjem, og der blev den liggende de efterfølgende to måneder. Jeg lå ofte på et sort lagen på en madras på mit gulv og kiggede ud af vinduet, mens jeg lyttede på pladen igen og igen, og som jeg husker det i dag, tilbragte jeg det meste af det efterår på den måde. Siden er mange af hans andre plader også blevet spillet flittigt i mit hjem, men denne var den første og specielt titelnummeret vil altid stå mit hjerte meget nært. Tak, Rune!

 

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere