Annonce:
Annonce:

Jeg slipper aldrig fra Olsen Banden

Kjeld og Yvonnes søn, Børge - 61-årige Jes Holtsø, udnytter sin film-fortid i sin musik-karriere

Jes Holtsø danner musikalsk makkerskab med Morten Wittrock. PR Foto
Jes Holtsø danner musikalsk makkerskab med Morten Wittrock. PR Foto
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

– Jeg sagde til Morten, ’ved du hvad, det her Olsen Banden slipper vi sgu aldrig ud af. Det følger os alle vegne. Så vi kan lige så godt bruge det til noget fornuftigt’, siger Kjeld og Yvonnes langhårede søn, Børge.

I det virkelige liv hedder han Jes Holtsø og er ikke længere en pubertets-forstyrret knægt, men en granvoksen herre på 61, som har været igennem en del med narkomani og alkoholisme i årenes løb.

Det er han altsammen heldigvis for længst kommet ud af, og siden han deltog i programmet ’Talent 2009’ med Morten Wittrock som mentor, har de to udgjort et musikalsk team, der kan sidestilles med f.eks Sko/Torp og Rugsted/Kreutzfeldt.

Jes Holtsø på scenen. Foto: All Over Press
Jes Holtsø på scenen. Foto: All Over Press
 

'Bøffen' fra Olsen Banden er død

Holtsø & Wittrock kalder de sig naturligt nok, og makkerparret har netop udsendt det fjerde album, ’Det’ Altid Nu’, med en blanding af blues og rockmusik.

Annonce:

Video i Bennys gamle bil
Single-udspillet hedder ’Sydpå’, og det er ikke en tur til solbeskinnede destinationer som Mallorca eller det græske ø-han, det handler om.

Derimod er det om rejsen fra Ganløse, hvor Jes bor, til Maribo, hvor kæresten holder til.

Se videoen her

Det var her, Jes fik sin Olsen banden-fortid i tankerne – igen.

– Det er en kærligheds-historie tilsat et drys Olsen Banden. Vi kender ejeren af Bennys originale Chevrolet Impala fra filmene, Kasper Kristensen, og jeg tænkte på, hvordan vi kunne lave en video til sådan en sang. Jeg lavede en lille storyboard for handlingen og ringede til Kasper, der stillede bilen til rådighed for en dag. Sådan kom den video i hus, og den er foreløbig blevet set af 40.000 på Facebook, siger Jes Holtsø.

Ren Olsen-banden: Tyvebande stjal kunst for over halv milliard

– Var det ikke nemmere, hvis dig og kæresten flyttede sammen?

Annonce:

– På grund af nogle forskellige ting, som jeg ikke vil ind på her, er det vanskeligt for os. Ellers vil vi have gjort det for lang tid siden. Det er hende, jeg vil bruge resten af mit liv på at være sammen med.

Frihedsfakkel
Men de populære film har også åbnet dørene for Holtsø & Wittrock i specielt det gamle, kommunist-styrede Østtyskland, hvor Olsen Banden stadig er meget populær, og det har smittet af på Holtsø, der er ved at opbygge et stort publikum på de kanter.

Jes Holtsø som Børge med mor Yvonne - Kirsten Walther - i Olsen Bandens Sidste Bedrifter. Foto: Jens Glargaard
Jes Holtsø som Børge med mor Yvonne - Kirsten Walther - i Olsen Bandens Sidste Bedrifter. Foto: Jens Glargaard

Olsen Banden i tropevarmen

– De kan simpelthen huske dig som Børge i de film?

– Ja, og det er en hel historie for sig, hvorfor Olsen Banden er så store dernede. Regimet anså Egon som en kommunist-arbejder helt, mens befolkningen så ham som den lille mand, der kæmpede mod det store system. To modsatrettede opfattelser, der betød, at Olsen Banden som de eneste udenlandske film-produktioner uhindret kunne gå gennem censuren. 

– Så for dem fra vores generation står Egon og Olsen Banden som en frihedsfakkel, og de har givet det videre til den nye generation. Det nyder vi godt af.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: