Jens Unmack: Fem plader der ændrede mit liv

Love Shop-sangeren fortæller om en håndfuld plader, der rystede hans grundvold

Turneaktuelle Jens Unmack finder fem plader frem, der gjorde en forskel i Dollerup Bakker og omegn. (Foto: Kåre Viemose)
Turneaktuelle Jens Unmack finder fem plader frem, der gjorde en forskel i Dollerup Bakker og omegn. (Foto: Kåre Viemose)

Jens Unmack er (mindst) lige så meget ivrig musikforbruger, som han er udøvende kunstner, og nærmest dagligt kan man på hans blog se ham anbefale såvel nye som gamle favoritter. I anledning af den forestående turne med Love Shop, der lægger fra kaj torsdag 26. februar i Teaterbygningen i Køge og fortsætter de følgende seks uger, har vi bedt ham hive fem plader frem fra reolen, der har gjort varigt indtryk

Sparks: ’Kimono My House’ (1974)

 - Det var her det hele begyndte for mig. Min første longplayer købt i en jysk Fona-butik for små 60 kroner, og så endda en med to amerikanske brødre, hvor den kønne af dem sang full voice-falset og den anden med alvorlig stumfilmsmimik spillede sit keyboard stylet som en ung Adolf Hitler. Mener, what's not to like? Andre på min pre-teenagealder så op til Sweet eller Slade, men for mig var Sparks klasser skarpere. Brødrene Mael's ultramelodiøse, hysteriske glam-pop, der ofte tog uventede afsæt ind i det maniske, både hvad bizarre tekster og insisterende musik angik, havde en friskhed som ikke meget andet i en tid, hvor brun dansktop og træt rockmusik styrede verden. Hitsene derfra - 'This Town Ain't Big Enough For The Both Of Us' og 'Amateur Hour' - opnåede endda en vis størrelse selv her i landet, hvilket i dag ville være lodret utænkeligt for noget så ukonventionelt og særtlydende. Og så hed deres trommeslager Dinky Diamond. Stor kunst for masserne.

 

David Bowie: "Heroes" (1977)

 - Havde strejfet David Bowie, før jeg blev teenager, men var umiddelbart mere til Sparks og deres hysterisk excentriske take på glam-pop. Da punken tog over, glemte jeg dem begge helt, indtil mit eget band fra Viborg en sort/hvid isvinter blev inviteret over på Rockmaskinen, Christiania for at spille. Vi ankom til hovedstaden og blev indkvarteret på Christianshavn hos min lidt ældre fætter Jonas og hans søster Berthe. De synes vi var provins-tilbagestående - hvilket nok var rigtigt, for det lykkedes dem at bilde vores trommeslager ind, at Barsebäcks radioaktivitet kunne ses som et grønt himmelskær fra København om natten - og spurgte os udfordrende, om vi kendte "Heroes" med Bowie. Svaret var et tøvende 'nej', så albummet kom på den aften og det stod klart lige med det samme, hvor forudsigeligt safe mange af vores egne punkhelte lød til sammenligning. Da titelnummeret kom, blev vi helt tavse. Dette svævende lydlandskab, der på én gang er abstrakt og konkret, koldt og varmt, og som ikke har noget omkvæd, men alligevel forløser som intet andet. En vild førstegangsoplevelse. Og så side 2 med sin knugende europæiske Mauer-symfoni. Hvis rock musik handler om at tage chancer, var Bowie verdensmester i de år.

Se også: Clemens: Fem plader der ændrede mit liv

The Velvet Underground: ‘Velvet Underground’ (1974)

 - The Velvets har naturligvis langt vigtigere og bedre plader i diskografien end denne opsamling fra 1974, men den skal med her, fordi det var dette album, jeg først hørte med dem. Lå med influenza da min storesøsters første kæreste kom forbi og ville muntre mig lidt op med et kassettebånd han sagde, var noget helt specielt, og det var altså dette album. I mine daværende febertåger ramte Lou Reeds downbeat-realisme hårdt. Havde aldrig hørt en så nøgen og uforstillet musik før. Oplevelsen gav nærmest kvalme og lyst til mere af samme slags på samme tid. De usminkede rocknumre, de håbløse ballader, rendestenens nådesløse fald. Det her var musik-essens så stone cold illusionsløs, jeg ikke havde håb om,  de havde kunne lave den i hippieårenes flagrende drømmetid.

 

Sods: ’Under En Sort Sol’ (1980)

 - Sods' andet album 'Under En Sort Sol' var et kantet mesterstykke, som vist endnu aldrig har fået den placering det fortjener, når det store danske regnskab gøres op. Et kvantespring fra debuten ’Minutes To Go’s mere regelrette paranoia-punk ud i en væltende undergangsmusik, der i sin skarptskårne strukturs stemningsmassive udførelse eksemplarisk fremviste et frisind uden begrænsninger. Voldsom musik og dengang i 1980 en kolossal vitaminindsprøjtning til alle os i små obskure bands, der prøvede at komme videre fra at lyde som sidste uges Joy Division fra provinserne.

Se også: Broken Twin: Fem plader der ændrede mit liv

The Clash : ‘London Calling’ (1979)

 - Mit all-time favoritalbum. Debutens monokrome energi havde først tændt mig, og siden havde jeg fulgt The Clash i tykt og tyndt. Men intet forberedte mig på den veritable jukebox af forskellige stilarter, der spillede frit ud fra ’London Calling’. På den måde - gennem denne plade og den efterfølgende, endnu mere spraglede ’Sandinista!’ - kom The Clash vel til at stå som de dannelsesgivende storebrødre, jeg aldrig selv fik. Det var dem, der lærte en at kunne lytte til jamaicansk musik, ligesom det også var dem, der fik mig til at gå tilbage til amerikansk rockmusiks mange rødder. Der var en åbenhed og interesse for verden omkring sig i denne levende musik, som stod i skarp kontrast til rivalerne fra Sex Pistols' absolutte nihilisme. I dag fungerer 'London Calling' vel først og fremmest så fremragende fordi Strummer, Jones, Simonon og Headon på dette mageløse dobbeltalbum spiller sig helt derud, hvor musikken og dens kraft overtager enhver selvbevidstheds bremsende kvælertag. Stor verdensmusik fra Ladbroke Grove.

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere