Julen er stadig cool for MC Einar

Danmarks første rapper tjener stadig det meste af sin årsløn i julemåneden

(Foto/redigering: Mille Schneekloth Christiansen)

Julen er stadig cool for 48-årige Einar Enemark, og dét i den grad.

- Det er i hvert fald dér, jeg tjener gysserne, siger han uden omsvøb til Ekstra Bladet.

Nu er det ikke fordi, han er julemand, men når pengene specielt har det med at vælte ind i årets sidste måned, skyldes det, at Einar Enemark i slutningen af 80’erne lagde navn til landets første hiphop-gruppe, MC Einar, og især betyder det noget, at gruppen, som det var dengang, indspillede jule-klassikeren ’Jul det’ Cool’, som igen og igen bliver kåret ved afstemninger til den mest populære julesang blandt danskerne.

Af udenlandske julesange løber Wham’s ’Last Christmas’ som regel med titlen.

Men det er ikke fordi, de talrige afspilninger i radioen hvert år i sig selv kaster penge af sig til Einar, Nikolaj Peyks og DJ Jan, som udgjorde MC Einar dengang.

MC Einar i 1988-udgaven. (Foto: Ole Steen)
MC Einar i 1988-udgaven. (Foto: Ole Steen)
 

Pengene til arvinger
Faktisk tjener de ikke en krone. Pengene går i stedet til arvingerne efter den amerikanske komponist Leroy Anderson, der skrev ’Sleigh Ride’, som ’Jul det’ Cool’ er bygget over.

- Jeg tror, det var vores pladeselskabs-mand, der undersøgte det dengang, og så var vi altså oppe mod nogle benhårde advokater.

- Så ingen penge på kæmpe-hittet?

– Kun, når jeg er ude og malke koen, siger Einar med henvisning til de mange jule-engagementer, der - lige så sikkert som at juleaften rammer den 24. december - dukker op hver julemåned.

Se også: Gymnasie-rock og rock-mamas

Se også: Top ti: Julesangene vi elsker højest

Se også: Her vil vi helst knalde til julefrokosten

Allerede nu er han booket til seks job til julen 2015, oplyser hans manager, Sean Coard.

Den gamle gruppe MC Einar nåede at lave et par album, inden deres veje skiltes.

- Vi kunne ikke holde hinanden ud længere, men der var så mange ting i det. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af showbiz på det tidspunkt. Vi var meget unge, pludselig tjente vi mange penge, og vi fik megen opmærksomhed. Jeg begyndte at drikke og sådan noget...

- Det gør du ikke mere?

- Nej, det har jeg sgu fået styr på.

MC Einar rappede på Ekstra Bladet. (Foto: Jonas Olufson)
MC Einar rappede på Ekstra Bladet. (Foto: Jonas Olufson)
 

Sidste udkald
Efter opløsningen af gruppen overtog Einar navnet MC Einar - ’det er fordelen ved at være sangeren’, griner han - og det forsøger han også holde varmt udenfor jule-sæsonen.

Han lavede et såkaldt ’spoken word’-album med gruppen MC Einar & Kuntakt for et par år siden med tekster hovedsageligt af digteren Rune T. Kidde.

Et af numrene har titlen ’Historien om de Kæmpestore Bryster’, og det synes Einar fortjener mere opmærksomhed, end det fik, da det blev lavet

- Jeg synes, det er meget spændende. Faktisk kan det sammenlignes med det, Dan Türell lavede med Sølvstjernerne på et tidspunkt.

Han regner med, at Kuntakt går i gang med album nummer to i det nye år, men han er udmærket klar, at det nok ikke er den type musik, der kommer til at vælte hitlisterne.

Derfor vil MC Einar - med hjælp fra sin manager - også satse på to spor i fremtiden, hvoraf det ene gerne skal sikre ham en kommerciel profil, a la den han har hver jul med sin jule-træffer.

- Og vi er godt på vej, forsikrer Sean Coard.

- Det er også sidste udkald, når man er 48, replicerer Einar.

- Hvad lever du af udenfor jule-sæsonen?

- Så er jeg heldigvis gift, og så træder konen til, lyder svaret.

Se MC Einar optræde på Strøget for nylig

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Björk: 'Utopia' (One Little Indian-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Sufjan Stevens: 'The Greatest Gift' (Asthmatic Kitty-album/Ude nu)
2.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen