Jysk festival scorer verdensnavn

Næste år præsenterer Tønder den amerikanske bluesstjerne Keb' Mo', der har vundet fire Grammys

Keb' Mo' alias Kevin Roosevelt Moore på scenen i Nashville - sidst i august besøger den californiske spillemand Sønderjylland. Foto: AP
Keb' Mo' alias Kevin Roosevelt Moore på scenen i Nashville - sidst i august besøger den californiske spillemand Sønderjylland. Foto: AP

Keb' Mo' bliver hovednavn på Tønder Festival i 2020.

Den garvede blueskapacitet fra Los Angeles vender dermed hurtigt tilbage til Danmark, efter han gav koncert i Amager Bio den forgangne sommer som en del af Copenhagen Jazz Festival.

Se også: Udsolgt festival lever på en løgn

Keb' Mo' er en af de førende eksponenter for den traditionelle blues, der kan føres tilbage til legenden Robert Johnson, men han inkorporerer også elementer fra folk, jazz og pop i sin elastiske stil.

Den 67-årige sanger, sangskriver og guitarist har vundet fire Grammys i en lang karriere, hvor han har samarbejdet med blandt mange andre Eric Clapton, John Mayer og The Who.

Udsolgt igen
Tønder har også tilføjet følgende internationale navne til næste års plakat: Ryan Bingham, Jerron 'Blind Boy' Paxton, Christopher Paul Stelling, Lula Wiles og The Henry Girls.

Den anerkendte, amerikanske troubadour John Prine dukker også op, efter han måtte melde afbud til årets Tønder på grund af sygdom. 

Se også: Historisk: Jysk festival slår rekord

Festivalen finder som altid sted over fire dage i sidste weekend af august.

Billetsalget er begyndt. Tønder blev udsolgt for første gang i festivalens historie i 2018, og det traditionsrige arrangement var også udsolgt i år.

Keb' Mo' og Michelle Obama under en workshop om bluesmusik i Det Hvide Hus anno 2012. Foto: AP
Keb' Mo' og Michelle Obama under en workshop om bluesmusik i Det Hvide Hus anno 2012. Foto: AP
 

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere