Se også: Kåring: Årets udenlandske album

1. Hugo Helmig: 'Juvenile' (The Bank)
Meget mere end bare mere poppladder fra Aarhus.

Knægten havde noget på hjerte og pulver i næsen, og han var ikke bange for at synge om det tilsat fængende melodier på en helstøbt debut. Et troværdigt selvportræt af en ung, rastløs sjæl anno 2019. 

Glem Thomas. Sønnike er den ægte vare.

Se også: Hugo Helmig chokerer

2. D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid)
Efter otte års pladepause og intern splid var de ved at gå fra hinanden. Men comebacket hang fornemt sammen. En spillevende rockskive fra et særligt band. Værd at vente på.

Se også: D-A-D har født: Endelig F-A-R igen

3. When Saints Go Machine: ‘So Deep’ (Escho)
Grænsesøgende trip i sindets afkroge og en verden af fængslende lyd. Et usædvanligt dansk ensemble blev mere interessant.

Se også: Sjældent dansk band imponerer

4. Niels Skousen: 'Døgnet har 24 timer' (Auditorium)
Sangeren uden stemme havde noget at sige. Han sagde det vedkommende.

5. Claus Hempler: 'Kuffert fuld af mursten' (Columbia)
Crooneren blev genfødt på dansk og var pludselig en sangskriver. Smittende.

Se også: Mord og narko: Dansk band genrejst

7. Uffe Lorenzen: 'Triprapport' (Bad Afro)
Endnu et euforiserende udslip fra syrehovedet. En vanedannende flipper.

8. Gangway: 'Whatever It Is' (RCA)
Tilbage som havde de aldrig været væk. Håndværk og humor i skøn forening.

Se også: Dansk band skønt tilbage efter 23 år

9. Alphabeat: ‘Don’t Know What’s Cool Anymore’ (Warner)
Funklende popperler fra en skamløs sekstet. Kom ud af skyggerne med stil.

10. Gullo Gullo: 'Raw Moon' (Escho)
Gnistrende debut i skæringsfeltet mellem hardcore og artrock. Drabeligt.

Se også: Drabeligt dansk band tænder helt af

Og det værste...

Gilli: ‘Kiko’ (MXIII)
Kongen af dansk rap ejede hitlisten, men var intet værd. Lyden af en fortabt ungdom.