Kåring: Årets danske album

Ekstra Bladets musikanmelder udpeger de ti bedste og den allerværste hjemlige udgivelse fra 2021

Chinah er tydeligvis ekstremt lykkelige over at blive hædret i tabloidpressen. Foto: Emil Jakobsen
Chinah er tydeligvis ekstremt lykkelige over at blive hædret i tabloidpressen. Foto: Emil Jakobsen

1. Chinah: ‘Feels Like Forever’ (The Orchard)
Dansk pops bedst bevarede hemmelighed overgik sig selv på udsøgt udspil.

Uimodståelige melodier og Fine Glindvads flirtende vokal lokkede lytteren længere ind i trioens døsigt pirrende drømmeunivers med søvnløse nætter.

Chinah er nærmest for overlegne til at være danske. Sig det til nogen.

2. Peter Sommer & Palle Hjorth: 'PSPHPT' (Genlyd)
Poeten genindspillede sine bedste sange, og så bliver det ikke meget bedre herhjemme.

Han ophøjede perlerne ved at nedtone dem i intime arrangementer. Strålende.

3. Hanne Boel: ‘Kopi’ (Stunt)
Veteranen fortolkede yngre danske navne med format, frygtløshed og erfaring. Selv en øm ballade af Medina fremstod dybsindig.

4. Dicte: 'All Good As It Is' (Stunt)
Engang sang hun om at være cool, men i stedet var hun det omsider. Modent.

5. Rune Rask: ‘Rune Rask’ (Universal)
Suspekts lydmager slap kreativiteten løs på filmisk debut. Man blev bare så glad.

Covergalleri: Sådan ser de ud


6. Coco O.: ‘It’s a Process’ (Sony)
Vild med kinddans og kærlighed. Savnede kun hits for at være Danmarks Adele.

7. Magtens Korridorer: 'Club Promise' (Universal)
Drengerøvene mandede sig endelig op og blev voksne. Et mindre rockmirakel.

8. Drew Sycamore: ‘Sycamore’ (Warner)
Driftsikker radiopop, der kunne have været meget værre. Og mere spændende.

9. Artigeardit: ‘Held & lykke med at komme hjem’ (Universal)
Den måske stærkeste af de generelt svage unge rappere. Men markant bedre live.

10. Baest: 'Necro Sapiens' (Century Media)
Holdt liv i dødsmetallen tilsat bombast, brøl og bægerklang. Længe leve hærg.

Se kåringen af årets udenlandske album her

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Og det værste...

Branco: ’10 Years’ (BMB)
Rapperen gik konkurs, og hans tumpede banaliteter var en falliterklæring. Discount fra blødkogt gangster.

Branco steg til tops på albumcharten med hele to bundløst dårlige udgivelser i 2021. Foto: All Things Live
Branco steg til tops på albumcharten med hele to bundløst dårlige udgivelser i 2021. Foto: All Things Live

Tidligere vindere

2020 - Hugo Helmig: 'Lulu Vol. 1'

2019 - Hugo Helmig: 'Juvenile'

2018 - Slægt: 'The Wheel'

2017 - Slægt: 'Domus Mysterium'

2016 - Rising: 'Oceans Into Their Graves'

2015 - Halshug: 'Blodets bånd'

2014 - Future 3: 'With and Without'

2013 - Allan Olsen: 'Jøwt'

2012 - Efterklang: 'Piramida'

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.