1. Strychnos: ’A Mother's Curse’ (Dark Descent)
25 år efter undfangelsen af Strychnos hævede metalbandet forbandelsen og skabte sort magi på skæbnesvanger debut.
Alvorsmændenes middelalderlige brutalitet pulveriserede flygtige modeluner og hverdagens trivialitet i en afmagtsdyb blodstrid med livsens ondskab.
Monumentalt.
2. Slægt: ’Goddess’ (Century Media)
Mere blod, mere grusomhed og mere ædelt dansk metal. Med fråden fossende fra hjørnetænderne hærgede koblet i en rabiat amokrus. Dødbringende.
3. The Minds of 99: ’Infinity Action’ (No3)
Stjernerne ville det hele og kunne det meste på vidtfavnende udspil, der samlede nationen og gav folket vinger. Himmelstræbende.
4. Phlake: ’Phine’ (No3)
Duo serverede mere underspillet R&B med overbevisende effekt. Lækkert.
5. Stine Bramsen: ’Blonde & Blank’ (The Bank)
Feministisk popsoul fra blondine med permanent klasse. Det stærke køn.
Covergalleri: Sådan ser de ud
6. Lydsyn: ’Lydsyn’ (Bad Afro)
Uffe Lorenzens borede nye rocktrio blæste garageporten omkuld. Højoktan.
7. Peter Sommer: ‘De uforelskede i København’ (Genlyd)
Østjydes flirt med amerikansk country og fransk chanson. Højromantik.
8. Hugorm: ’Tro, hug & kærlighed’ (Warner)
Simon Kvamm befæstede hamskifte i front for zigzaggende trio. Bed sig fast.
9. Fabräk: ’Rige børn leger bedst’ (The Bank)
Punket debut med herlig utilpasset blanding af opråb og opkast. Opløftende.
10. Sivas: ’Forza’ (Hiroshima)
Godfatheren af moderne dansk rap sparkede drengerøvene på plads. Myndigt.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Og det værste...
Hans Philip: ’A&B’ (FortyFive)
Følsom sanger og sangskriver uden sangstemme og sange. Så hellere en ufølsom med talent. Ynkeligt.
Se kåringen af årets udenlandske album her
