Reem blev spået en stor fremtid i popverdenen, da hun de seneste måneder medvirkede i 'X Factor'.
Men sangerindens fremtid er ikke startet godt. Tværtimod.
Teenagerens nye debutsingle 'All That I Want' går i dag kun ind som nummer 33 på singlecharten trods massiv eksponering i medierne og 1,6 millioner tv-seere til finaleshowet.
Reem blev som bekendt nummer 2 i 'X Factor', og det går ikke markant bedre for vinderne, Embrace.
Duoens første udspil, 'Commitment Issues', debuterer på singlelistens 18. plads.
Se tracklistens Top 40 her
Embrace kan i øvrigt opleves på scenen i Tivoli i København i morgen torsdag, hvor de giver minikoncert.
Udsolgt! 'X Factor'-Martin hitter igen
Martin Hedegaard, der vandt den første udgave af 'X Factor', gik helt til top på singlecharten med 'The 1' i 2008, og efterfølgende vindere som Ida Madsen og Sarah Jørgensen har også haft betydeligt større succes med karrierens debutsingle end Embrace.
Sleiman er nummer 1 denne uge på tracklisten med 'Bomaye', mens Christopher har ugens højest placerede nyhed med 'I Won't Let You Down', som er nummer 3.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.