Kæmpe flop af Fallulah

HITLISTENYT: Amagerkanerens nye album, 'Perfect Tense', klarer sig ikke perfekt

Fallulah alias Maria Christina Apetri med sin aktuelle skive, der hurtigt er ude af Top 100. (Foto: Facebook)
Fallulah alias Maria Christina Apetri med sin aktuelle skive, der hurtigt er ude af Top 100. (Foto: Facebook)

Da Fallulah modtog 'P3 Guld'-prisen i 2011, lignede hun en ny dansk popstjerne.

Det ligner hun ikke længere.

Fallulahs aktuelle album, 'Perfect Tense', der udsendes internationalt, er blevet et regulært flop for popsangerinden.

Se også: Fallulah lukrerer på P3 Guld

For et par uger siden dumpede 'Perfect Tense' ind på albumlistens 64. plads med en salgsscore på blot 131, og siden er skiven faldet helt ud af Top 100, hvilket indikerer en ugentlig score på under 100.

Fallulahs første album, 'The Black Cat Neighbourhood' fra 2010, opnåede platin for over 20.000 solgte eksemplarer, og både debuten og opfølgeren 'Escapism', der udkom i 2013, gik i Top 3 på albumlisten.

Singlen 'Out of It' sikrede også Fallulah platin, og hittet var det mest spillede nummer på både P3 og P4 i 2011.

Fallulah, der for fem år siden modtog 450.000 kroner i støtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg, er opvokset på Amager med en dansk mor og rumænsk far.

Se også: Vild optur for Lukas Graham i USA

En anden sjællænder med udenlandske gener er Lukas Graham, som for tiden har global succes med kæmpehittet '7 Years'.

Danskerne holder stadig af ham, og 'Lukas Graham (Blue Album)' er i denne uge tilbage på 1. pladsen, hvor det sammenlagt har befundet sig i ikke mindre end 19 uger.

Der er kun en enkelt nyhed i Top 40 - rapperen Sleiman går ind som nummer 5 med ep'en 'Bomaye'.

Se den danske Top 40 her

I USA er Rihannas 'Anti' på 1. pladsen af albumlisten, og hun topper tilmed singlelisten med 'Work', mens Adeles '25' tager endnu en uge som nummer 1 hjemme i Storbritannien.

Fallulah vandt 'P3 Guld' i 2011, men har haft svært ved at bevare populariteten. (Foto: Polfoto)
Fallulah vandt 'P3 Guld' i 2011, men har haft svært ved at bevare populariteten. (Foto: Polfoto)
 

1 af 2 31-årige Fallulah har netop overstået en mindre klubturné i Danmark. (Foto: Ivan Riordan Boll)
2 af 2 Fallulah alias Maria Christina Apetri med sin aktuelle skive, der hurtigt er ude af Top 100. (Foto: Facebook)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen