Kæmpe kø før Bieber-koncert: - Vi rykkede os 100 meter på to timer

Stina Christiansen og hendes to sønner på 10 og 12 år måtte stå mere end to timer i kø for at komme ind til den længeventede Justin Bieber-koncert. Dermed gik de glip af opvarmnings-bandene

Portene til koncertområdet åbnede klokken 14:20, men allerede inden da var mellem 10 og 12 piger bukket under for juni-varmen og kollapset i køen. Foto: Stina Christiansen
Portene til koncertområdet åbnede klokken 14:20, men allerede inden da var mellem 10 og 12 piger bukket under for juni-varmen og kollapset i køen. Foto: Stina Christiansen

I et halvt år har arrangørerne bag aftenens Justin Bieber-koncert i Aarhus drøftet sikkerheden.

Men de burde måske også have brugt en time eller to på at overveje, hvordan man bedst muligt undgår lange køer før koncerten.

Omkring 40.000 tilskuere har købt billet til koncerten, og en af dem er Stina Christiansen. Efter mere end to timer i kø nåede hun og hendes familie endelig ind på koncertområdet.

- Koncerten starter klokken 19, men vi tog hjemmefra klokken 15 for at være i god tid. Vi bor i Aarhus, så jeg regnede med, at vi måske ville være inde ved 16-tiden. Nu er klokken 18:30, og vi er lige kommet ind, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Flere piger kollapset
Portene til koncertområdet åbnede klokken 14:20, men allerede inden da var mellem 10 og 12 piger bukket under for juni-varmen og kollapset i køen.

- Vi har ikke haft mulighed for at få noget at spise eller drikke i køen. Vi havde heldigvis en flaske vand med, som vi kunne få til at strække lidt, men der var nogle bag os, der fik det skidt, fortæller Stina Christiansen og tilføjer:

- Vi fik på intet tidspunkt information om, hvor længe vi kunne forvente at skulle stå i kø. Mine børn tog det okay, men det er vel for fanden et børnearrangement, og jeg kan ikke lade være med at tænke på de børn, der er af sted uden forældre.

Tjekkede ikke billetter
Stina Christiansen er dog glad for, at folk i køen opførte sig ordentligt og lod være med at skubbe til hinanden.

- Jeg synes, folk har været hensynsfulde, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det kunne tage så lang tid at komme ind. De tjekkede ikke engang billetterne. Jeg er spændt på, om de når at få alle ind, før koncerten går i gang.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sikkerheden til aftenens Justin Bieber-koncert er i top. Blandt andet bruger politiet droner til at overflyve stedet. Foto: Ernst Van Norde
Sikkerheden til aftenens Justin Bieber-koncert er i top. Blandt andet bruger politiet droner til at overflyve stedet. Foto: Ernst Van Norde
 

Den billigste billet til Bieber-koncerten koster 590 kroner, mens den dyreste - en ståplads i pitten - koster 1290 kroner.

Ekstra Bladet har ringet og skrevet til Ticketmaster, der står bag koncerten, men det har ikke været muligt at få en kommentar derfra.

Se også: Bieber-fans faldt om i køen

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' (Southern Lord-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.North Mississippi Allstars: 'Up and Rolling' (New West-album/Ude 4. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere