Kæmpe nedtur for Tina Dickow

HITLISTENYT: Sangskriverens nye album styrtdykker på Top 40, hvor Kim Larsen stadig dominerer

Tine Dickow har tilsyneladende mistet taget i danskerne efter en betragtelig stribe enormt succesfulde udgivelser siden 2005. Foto: Sofia Busk
Tine Dickow har tilsyneladende mistet taget i danskerne efter en betragtelig stribe enormt succesfulde udgivelser siden 2005. Foto: Sofia Busk

Det går op og ned i showbiz. I øjeblikket går det ned for Tina Dickow.

Popstjernens nye 'Fastland' debuterede planmæssigt på albumlistens førsteplads for to uger siden, men det var næppe planen, at pladen efterfølgende skulle falde drastisk.

Se også: Trist nyt fra Tina Dickow

I sidste uge styrtdykkede 'Fastland' 27 pladser til nummer 28, og i denne uge er den helt nede som nummer 34.

Tina Dickow er en af årtusindets bedst sælgende musiknavne herhjemme. Alle hendes seneste fem album har indtaget førstepladsen. 

Se også: Blondinen der ikke har det sjovere

Opsamlingen 'Welcome Back Colour' fra 2010 gik også nummer et og tilbragte imponerende 71 uger i Top 40. Jydens forrige album, 'Whispers', var i Top 40 i 18 uger, hvilket 'Fastland' altså ikke ser ud til at kunne hamle op med, hvis nedturen fortsætter.

Legenden topper
Efter Kim Larsens død dominerer nationalhelten stadig salgsbarometeret, men hans kolossale posthume succes er aftaget i forhold til sidste uge, hvor han på historisk vis besatte ni pladser på Top 10.

Denne uge er det 'kun' tre, men legenden har ti skiver på Top 25 og er nummer et og to med henholdsvis 'Midt om natten' og 'Forklædt som voksen'.  

Se også: Splittergal: Død Larsen smadrer alt!

Ugens højest placerede nyhed er Ude Af Kontrols 'Under al kritik'. Rapgruppen er nummer fire.

Medinas 'Grim' må nøjes med en femteplads. Hendes to forrige dansksprogede album opnåede begge andenpladser.

Se også: Fortabt: Medina rammer bunden

Næste uge rammer Mø formentlig listen med 'Forever Neverland'.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Singlecharten ejer Lukas Graham. For ikke mindre end sjette uge i træk er 'Love Someone' nummer et, og trioens nye udspil, 'Not a Damn Thing Changed', går såmænd ind på andenpladsen.

Lukas Grahams længe ventede '3 (The Purple Album)', der indeholder begge hits, udkommer på fredag.

Coveret til Medinas aktuelle album, 'Grim', der dumper direkte ind på 5. pladsen som ugens næsthøjeste nyhed.
Coveret til Medinas aktuelle album, 'Grim', der dumper direkte ind på 5. pladsen som ugens næsthøjeste nyhed.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere