Kæmpe nedtur: Stakkels Medina

HITLISTENYT: Sangerindens popduet med Hjalmer flopper, og dermed fortsætter den kommercielle deroute

Aarhusianske Medina og odenseanske Hjalmer overraskede, da de tidligere på måneden udsendte nummeret 'Folk som os'. Foto: Universal
Aarhusianske Medina og odenseanske Hjalmer overraskede, da de tidligere på måneden udsendte nummeret 'Folk som os'. Foto: Universal

Medinas nedtur fortsætter ufortrødent.

2018 var et regulært rædselsår på de danske hitlister for den før så populære popstjerne, som også får en kummerlig start på 2019.

Medinas nye udspil, 'Folk som os', der er en duet med Kim Larsens søn Hjalmer, dumper ind på tracklistens 29. plads, efter sangerinden mellem 2008 og 2014 havde hele ni singler på førstepladsen.   

Falleret: Grim nyhed for Medina

'Folk som os' vil formentlig falde længere ned på top 40 i næste uge, for sangen klarer sig skidt hos toneangivende Spotify. På udgivelsesdagen 11. januar debuterede den som nummer 18 på streamingtjenestens Top 200, der opdateres dagligt, men allerede 17. januar var den ude af top 40. 

Medina drager til efteråret på en mindre akustisk turné.

Kesi har x-faktor
Den københavnske rapper Kesi drøner direkte ind på førstepladsen med 'X'. Sammen med ikke mindst kollegaen Gilli har Kesi scoret adskillige topplaceringer på tracklisten de seneste år.

Albumlisten domineres stadig af Lady Gaga og Bradley Coopers soundtrack til den Oscar-nominerede blockbuster 'A Star Is Born'. Lydsporet er nummer et for tredje uge i træk.

Bramfri Lady Gaga: Lars Ulrich er f...

Debutalbummet 'Nordsiden' fra den jyske rapper Jamaika gentager sidste uges andenplads, mens Lukas Graham igen er nummer tre med 'Purple Album', der slet ikke kan leve op til megasuccesen 'Blue Album'.

Ugens højest placerede nyhed er A Boogie Wit da Hoodies 'Hoodie SZN', som er nummer 21.

Dansker hitter vildt i USA: Millionerne vælter ind

Rapperen fra New York er for anden uge i træk nummer et i USA trods et rekordlavt albumsalg på under 1000 eksemplarer. A Boogie Wit da Hoodie lever som så mange andre yngre artister højt på streaming.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Albumlisterne i både USA og Danmark medregner både fysisk og digitalt salg samt streaming. 

Bradley Cooper og Lady Gaga i genindspilningen af 'A Star Is Born', der er en enorm succes. Foto: Neal Preston
Bradley Cooper og Lady Gaga i genindspilningen af 'A Star Is Born', der er en enorm succes. Foto: Neal Preston