Kaos til dansk rapkoncert: 200 afvist i døren og otte anholdt

En koncert med den danske rapper Kesi udviklede sig dramatisk

Otte mennesker blev anholdt i forbindelse med en Kesi-koncert i Aarhus. Her ses Kesi ved Kronprins Frederiks fødselsdagsfest i Royal Arena i maj 2018. Foto: Jonas Olufson
Otte mennesker blev anholdt i forbindelse med en Kesi-koncert i Aarhus. Her ses Kesi ved Kronprins Frederiks fødselsdagsfest i Royal Arena i maj 2018. Foto: Jonas Olufson

Der var tryk på, da den danske rapper Oliver Kesi gav koncert på den aarhusianske natklub Kupé natten til onsdag.

Her var der så mange mennesker, der ville se den 25-årige rapper, at 200 personer blev afvist i døren på grund af pladsmangel.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport opstod der tumult efterfølgende, som resulterede i slagsmål og blokeret trafik. Politiet rykkede derfor ud til natklubben for at få styr på situationen.

'Politiet havde derfor flere patruljer på stedet for at bryde menneskemængden op og få dem i kø, så de ikke stod på kørebanen. Det var dog lettere sagt end gjort, idet en gruppe unge mænd kom op at toppes', skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

I døgnrapporten pointeres der, at syv ud af de otte anholdte personer ikke ville forlade stedet efterfølgende, da de ikke kunne komme ind. De blev derfor sigtet for at forstyrre den offentlige orden. En enkelt blev anholdt og sigtet for at forhindre politiets arbejde.

Bestyrer på natklubben Kupé Emil Knudsen skriver i en mail til Ekstra Bladet, at han godt kan forstå de utilfredse gæster, som ikke fik set Kesi.

'Det er klart at man bliver skuffet, hvis man er taget i byen og får at vide i døren at der ikke kan komme flere ind, men det vigtigste for os er sikkerheden og at gæsterne får en god oplevelse uden at være klemt', skriver Emil Thomsen blandt andet.

Til anden gang anbefaler Emil Knudsen, at man som gæst bestiller bord inden en stor koncert på natklubben.

'Vi havde i forvejen regnet med at der ville komme mange gæster og hvis vi lige kunne bygge en tilbygning til klubben til disse meget store fester ville vi da gøre det! Da det desværre ikke er muligt, anbefaler vi altid folk at komme i god tid eller bestille bord på forhånd, for at være sikret indgang', skriver han.

Se også: Dansk rapgruppe trodser forbud: Derfor leger vi med ild

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Mercury Rev: 'Bobbie Gentry's The Delta Sweete Revisited' (Bella Union-album/Ude 8. februar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Venom: 'Storm the Gates' (Spinefarm-album/Ude 14. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
2.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen