Katinka: - Det er jo vildt skræmmende

Coronakrisen har været skræmmende for Katinka Bjerregård, men det har også inspireret hende til at skrive nye tekster

Se eller gense koncerten med Katinka her.

Katinka gav fredag LIVE-koncert for Ekstra Bladets læsere, og det var rart for dem at spille en koncert igen, fortæller forsanger Katinka Bjerregård, da vi fanger hende efter koncerten.

- Efter corona, hvor alt var lukket ned, så er det faktisk bare dejligt, at der er én, der gider at lytte, siger hun med et grin.

Foto: Per Lange DK MusikNYT - 24. jul. 2020 - kl. 21:14 'Stor stemme': Se eller gense fredagsbrag her

Under koncerten har Ekstra Bladets læsere fået mulighed for at stille spørgsmål til bandet, og der var særligt en bestemt ting, mange gerne ville vide noget om - inspirationen.

Hvad inspirerer jer?

- Det, der inspirerer mig til at skrive tekster, det kommer lidt fra maven. Det kan både være følelser, som starter inde i mig, men det kan også være følelser, som er rundt om mig.

- Og så kan jeg blive meget inspireret af mennesker, og hvordan vi kan være rigtig, rigtig gode ved hinanden, men også være rigtig, rigtig hårde ved hinanden.

- Jeg forholder mig meget til de små menneskelige følelser. De der små ting, som egentlig er ret store i ens hoved, men som man måske ikke lige får snakket om, siger hun.

Se også: Dansk sanger: - Jeg følte mig forkert

Har coronakrisen inspireret jer til ny musik?

- Vi har holdt lidt en pause, fordi jeg fødte tvillinger, men det der med fuldstændig at få fjernet alt i kalenderen, det er meget specielt. Og meget angstprovokerende på mange forskellige måder. Det har jeg da 100 procent skrevet en del tekst om.

- Det er bare en mærkelig fornemmelse, at man lige pludselig skal kigge på sine egne hænder og tænke 'nå, hvad kan jeg egentlig, hvis jeg ikke har det, jeg arbejder med? Hvad kan jeg så?'.

- Det giver plads til rigtig meget tankemylder. Både på godt og på ondt. Det er jo vildt skræmmende ikke at vide, hvad man skal. Og alt det, der er lidt skræmmende, det prøver jeg på at skrive sange om.

Hvornår kommer der ny musik fra jer?

- Vi skal i gang med at skrive sange nu, her efter sommerferien. Vi er meget sultne, og vi skal i gang. Vi trænger til at lave noget igen, så det skal vi nu - og vi glæder os.

- Så det kommer snart?

- Ja.

Se også: Ærlig dansk sangerinde med numsen bar

22 kommentarer
Vis kommentarer