Kim Larsen har kræft

Danmarks nationalskjald har kræft, og derfor aflyser Kim Larsen & Kjukken koncerter i januar, februar og marts

72-årige Kim Larsen lider af prostatakræft, og derfor aflyser Kim Larsen & Kjukken 24 koncerter i januar, februar og marts.

Det skriver bandet på deres Facebook-profil.

Se også: Guldbingo til Kim Larsen

Koncerterne udgør den kommende vinterturné, og det forventes, at sommerturnéen i juni, juli og august bliver gennemført som planlagt, oplyses det yderligere i opslaget.

Er i behandling
Kim Larsen fik konstateret kræft i december og er allerede i behandling, men på grund af sygdommen har han ikke energi til at gennemføre vinterkoncerterne.

I Facebook-opslaget undskylder Kim Larsen, at han må aflyse koncerter.

Se også: Pinligt: Slidt Kim Larsen saboteret

'Jeg undskylder mange gange over for både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer', siger Kim Larsen ifølge Facebook-opslaget.

Fakta: Sådan bliver man behandlet for prostatakræft

Prostatakræft er den kræftform, som oftest rammer danske mænd. Den rammer omkring 4.365 mænd hvert år.

Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen vil ofte udvikle sig langsomt. Hos mellem 30-50 pct. af de mænd, der får konstateret prostatakræft, er sygdommen ikke livstruende.

Hvis man får konstateret en lille og relativ godartet prostatakræft, er det almindeligt ikke at blive behandlet. Dette skyldes, at både helbredende og lindrende behandling har bivirkninger, som kan give flere problemer end sygdommen i sig selv.

I stedet bliver man tilbudt regelmæssig opfølgning med kontrol og undersøgelse af prostata. Hvis sygdommen udvikler sig, får man tilbud om behandling. Mange mænd med kræft i prostata får aldrig symptomer på sygdommen.

Behandling af prostatakræft består som regel af operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Ofte styres behandlingen både af urinvejskirurger (urologer) og kræftlæger (onkologer), der står for strålebehandling og kemoterapi.

Ved valg af behandling er det afgørende, om kræften er begrænset til prostata eller har spredt sig. Hvis kræften ikke har spredt sig uden for prostata, er det oftest muligt at få tilbudt helbredende behandling

Kilde: Kræftens Bekæmpelse / cancer.dk

Udsolgte koncerter
Vinterturnéen er planlagt til at begynde 11. januar med tre udsolgte koncerter i Amager Bio. Faktisk er alle vinterturnéens koncerter udsolgt.

Sommerturnéen forløber fra 26. juni og frem til 25. august og udgør 26 koncerter i Danmark, Sverige og Norge.

Se også: Flad legende: Gassen gået af Larsen

I alt skulle Kim Larsen & Kjukken have spillet 50 koncerter.

Alle billetter fra aflyste koncerter bliver refunderet, forsikrer bandet i deres Facebook-opslag.

Indlagt i december
20. december meddelte bandet, at Kim Larsen var blevet indlagt på hospitalet i Odense, efter der opstod komplikationer med omlægning til ny medicin.

Se også: Kim Larsen lider markant nederlag

Bandet slog samtidig fast, at situationen var under kontrol, og at han forventedes frisk snarligt.

 Den yngre generation af musikere, i dette tilfælde 'X Factor'-deltagere, er fuld af beundring over for Kim Larsen, selv om det ikke nødvendigvis er gengældt.

Gå til læge, hvis du oplever:

- Blod i urinen

- Blod i sæden

- Aftagende eller manglende sædmængde

- Blærebetændelse

- Vedvarende smerter

- Rejsningsbesvær

- Slap stråle samt hyppig og natlig vandladning

- Besvær med at komme i gang med at tisse

- Ukontrollerbar vandladningstrang

De tre sidste punkter er almindelige symptomer hos ældre mænd, og oftest skyldes det godartet forstørrelse af prostata. Det er dog vigtigt at blive undersøgt, så lægen kan vurdere, om der er grund til at mistænke kræft i prostata.

Prostatakræft giver som regel ingen symptomer i starten, da kræftforandringerne oftest opstår i de ydre dele af blærehalskirtlen, hvor der er god plads.

Der er mange mænd, som lever med en lille kræftknude i prostata, der aldrig bliver opdaget. Hos de fleste mænd udvikler kræft i prostata sig langsomt. Det kan tage flere årtier, før kræftknuden giver symptomer eller eventuelt spreder sig.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse / cancer.dk

Du kan måske nikke genkendende til de fleste af symptomerne, men tør ikke gå til lægen og få det tjekket? Det er sandsynligvis ikke noget alvorligt, og ved at blive tjekket hos lægen og få klarhed kan du både sove fra bekymringer og tissetrang. Foto: Shutterstock Krop og træning Stort tema: 400.000 danske mænd har forstørret prostata  

Interaktivt element

1 af 6 Foto: Per Lange
2 af 6 Foto: Per Lange
3 af 6 Foto: Per Lange
4 af 6 Foto: Per Lange
5 af 6 Foto: Claus Poulsen
6 af 6 Kim Larsen optrådte i sommer i Odense på festivalen Tinderbox. Foto: Tariq Mikkel Khan
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere
Kommende koncerter
Arctic Monkeys er med i kalenderen
Kommende album
Leon Bridges figurerer på oversigten

Thomas Treo skamhører

1.James Williamson and The Pink Hearts: 'Behind the Shade' (Leopard Lady-album/Ude 22. juni)
2.Neil Young: 'Roxy - Tonight's the Night Live' (Reprise-album/Ude 24. april)
3.Dave Alvin and Jimmie Dale Gilmore: 'Downey to Lubbock' (Yep Roc-album/Ude 1. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Unknown Mortal Orchestra: 'Sex & Food' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
2.The Voidz: 'Virtue' (RCA-album/Ude nu)
3.Eels: 'Deconstruction' (E Works-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen