Kom bag om årtiets største hiphop-turné

Ny dokumentar viser også bagsiden af at samle over 30 rappere på én plade og tage på turné, hvor det nogle gange halter med publikum

Jøden og Jonny Heftig på scenen med dj Static. De spiller blandt andet på Kløften Festival lørdag. (Foto: Kim M. Leland)
Jøden og Jonny Heftig på scenen med dj Static. De spiller blandt andet på Kløften Festival lørdag. (Foto: Kim M. Leland)

- Det er et kæmpe logistisk helvede, hvor alle ting skal passe sammen, så det kan gå op i en højere enhed, siger dj Static med det borgerlige navn Thorbjørn Schwarz i dokumentaren 'DJStatic - Rolig under pres', der vises i aften på DR3.

I filmen kommer man med rundt på turnéen 'Rolig under pres', der startede i 2012. Her kommer seerne med helt ind i backstage og møder en Thorbjørn Schwarz, der har nerver på før koncerterne.

Der er nemlig blevet lagt oceaner af mandetimer i projektet, der involverede over 100 mand.

Opsætningen inkluderede ud over Thorbjørn Schwarz' djpult blandt andet også omkring 35 kunstnere og et 38 mand stort orkester. Nogle mente sågar, at han havde gjort noget, der var noget nær umuligt.

Derfor er det også helt tydeligt i dokumentaren, at det virkelig går Thorbjørn Schwarz på, når spillestederne ikke har reklameret godt nok for koncerten, og folk ikke er strømmet ind ad dørene.

- Jeg gider ikke spille, hvis ikke der er nogen mennesker. Det hårdeste er at gå på scenen, hvis der ikke er nogen mennesker. Det er fucking hårdt, siger en tydeligt utilpas Thorbjørn Schwarz, inden han skal på scenen på et spillested, hvor der ikke er kommet mange gæster.

Kunstnerne tæller blandt andre Jokeren, Per Vers, Jøden, Jonny Heftig, Peter Sommer, Pede B, Barbara Moleko, Orgi-e, Raske Penge, Magermayn, Wafande, Kaka, Shaka Loveless og mange flere.

Se trailer for dokumentaren her

Paparazzi - 16. okt. 2014 - kl. 13:17 TV: Her bliver Jøden overrasket af tv-hold

Michael Mühlebach Christiansen bedre kendt som rapperen Jøden var med på hele turnéen. Han oplevede også, at størrelsen på publikum svingede mellem spillestederne.

- De steder, hvor man stemmer på Alternativet og Enhedslisten, havde vi pisse mange gæster. Aarhus, Aalborg, Odense og København var gode. Og så kneb det lidt mere med de byer, hvor der bor mange, der stemmer på blå blok, griner Michael Jøden, der var med på fire af numrene.

Men Michael Jøden mener nu også, at årsagen til et lille fremmøde kan have noget at gøre med markedsføringen af koncerten.

- Det er jo lidt bøvlet. Jeg er ikke i mod spillestedsstøtte, men man ved også godt, at hvis stedet får støtte til bookinger og ikke til plakater, så bruger de udelukkende penge på musikken og glemmer at markedsføre, siger han og tilføjer:

- Og det skal Thorbjørn jo ikke tage på sin kappe.

Program 4 full - 17. okt. 2014 - kl. 18:43 Jøden indtog København i 24 timer med freestyle-rap og flirt

Dj Static tager til efteråret på turné med (fra venstre) Jøden og Jonny Heftig. (Foto: Per Lange)
Dj Static tager til efteråret på turné med (fra venstre) Jøden og Jonny Heftig. (Foto: Per Lange)
 

Han beskriver Thorbjørn Schwarz som en yderst perfektionistisk og professionel fyr.

- Jeg siger ikke, han er en kvinde, men han kan virkelig godt lide at føle sig sikker. Han er aldrig tilfreds. Hverken på sine egne eller sine kunstneres vegne. Men det er også det, der gør, at han er så fed at arbejde sammen med, siger Michael Jøden.

Han har set dokumentaren og kan tydeligt huske stunderne i backstage-lokalerne, som filmen skildrer.

- Hvis vi var et sted, hvor der kun var solgt 50 billetter, så var vi jo stadig en masse venner, der havde været på tur i virkelig lang tid. Vi var en flok venner, så humøret var højt blandt os kunstnere, siger han og fortsætter:

- Det var nok mest Static, det gik på, at omstændighederne for nogle af koncerterne ikke altid var i orden.

Paparazzi - 22. dec. 2014 - kl. 10:13 TV: Jøden afslører: Jeg er en kæmpe nørd

Dj Static har en lang karriere som producer bag sig og har også vundet både danske og europæiske mester-skaber i mixing. I fem år i træk (2004-2008) vandt han endvidere Danish DeeJay Awards som landets bedste Dj. (Foto: Per Lange)
Dj Static har en lang karriere som producer bag sig og har også vundet både danske og europæiske mester-skaber i mixing. I fem år i træk (2004-2008) vandt han endvidere Danish DeeJay Awards som landets bedste Dj. (Foto: Per Lange)
 

Michael Jøden fortæller, at han er langt mere afslappet med sådan nogle ting. Og derfor har han nydt at være på turné med Static. For som han siger, er det vigtigt, at der er lidt af begge dele.

- Hvis der er så få mennesker til stede, at jeg har flere bajer på scenen, end der er mennesker, så er der bare fællesfest. Så spørger jeg, hvad de gerne vil have, jeg synger om. Så kan vi lave noget impro og udnytte, at vi er så få, at vi kan have øjenkontakt.

- Den leg gider Static også godt, men det var jo ikke det, han havde forberedt hjemmefra med det her projekt, siger Michael Jøden.

Han synes, dokumentaren er utrolig ærlig, fordi den ikke kun viser et glansbillede af at være kunstner og på turné.

Dokumentaren 'DJStatic - Rolig under pres' bliver sendt i aften på DR3 klokken 20.00.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere