Koncerter aflyst på grund af skybrud

Danskere, der har glædet sig til livemusik fredag aften i Nyborg, må blive hjemme, fordi regnen skaber aflysninger

Nyborg kan ikke REGNE med Gulddreng i aften. Foto: Per Lange
Nyborg kan ikke REGNE med Gulddreng i aften. Foto: Per Lange

Det er sommer, det er sol og... senere kommer det til at øse ned fra oven.

En klassisk dansk sommer!

Det er DMI, der er ude og fortælle, at Jylland og Fyn i aftentimerne kan få op til 30 milimeter regn. Og det får nu konsekvenser for de musikglade danskere, der i aften havde glædet sig til at tage til koncert i Nyborg.

Det skriver TV 2, mens Nyborg Kommune på sin Facebookside også bekræfter, at koncerten med Gulddreng, Mads Langer og Sanne Salomonsen er aflyst.

Dermed bliver der altså ingen guldregn over Fyn i aften. De må nøjes med et godt, gammeldags skybrud.

- Billetprisen refunderes, og alle købere modtager yderligere information på den e-mail, der er oplyst ved købet, bliver der blandt andet skrevet i aflysningsopslaget.

Northside er forberedt
I Aarhus er Northside godt i gang, men her får vandet altså ikke lov til at drukne festen. Det fortæller festivalens talsmand, John Fogde, til TV 2.

- Vi er så forberedte, som man kan være. Der er grus, flis og maskiner til at suge vand væk. Samtidig ved vi fra tidligere år, at vi har en meget hårdfør plads, hvor vandet løber af den skrånende plads. Så selv de år, hvor det har regnet mest over NorthSide, har gæsterne aldrig oplevet en fuldstændig tilmudret plads.

Dermed kan gæsterne stadig se frem til Tina Dickow, Mø og havmanden Frank Ocean, der alle giver koncert i aften.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' (Southern Lord-album/Ude 27. september)
2.Charley Crockett: 'The Valley' (Son of Davy-album/Ude 20. september)
3.North Mississippi Allstars: 'Up and Rolling' (New West-album/Ude 4. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere