Kriseramt: Kæmpe fiasko for 'X Factor'-dommer

Sanne Salomonsen lider nyt nederlag, efter udskældt album ikke er blandt de 100 største i 2017 

Sanne Salomonsen er blevet dommer i 'X Factor', der er i gang med den 11. sæson. Hør hende fortælle om forventningerne. TV: Lars Sejr

I øjeblikket vejleder Sanne Salomonsen sangtalenter som dommer i 'X Factor', men hun kunne tilsyneladende også selv bruge lidt hjælp.

Legenden har nemlig sunget sin karriere helt i sænk.

I dag offentliggjorde musikindustriens brancheorganisation IFPI listen over de 100 mest solgte album herhjemme i 2017, og Sanne Salomonsens 'Baby Blue' figurerer ikke blandt udspil fra kolleger som Rasmus Seebach, Kim Larsen og Gnags.

Se også: Salomonsen kunne have været værre

'Baby Blue', der udkom i maj, fik 2-3 stjerner af anmelderne og tilbragte kun en enkelt uge på Top 40. 

Til sammenligning lå Sanne Salomonsens to foregående reelle album, 'Unico' fra 2009 og 'Tiden brænder' fra 2011, henholdsvis 43 og 22 uger i Top 40. 

Se også: Pinligt: Svag Sanne ladt i stikken

Andre folkekære navne som The Savage Rose, Lis Sørensen og Sebastian misser også årets Top 100, mens Sort Sol blot er på 91. pladsen med comebackpladen 'Stor langsom stjerne'. 

Kim Larsen kan heller ikke leve op til fordums kommercielle triumfer, for 'Øst for Vesterled' er på en for spillemanden relativt skuffende 8. plads. 

Se også: Vildt: Han slår Seebach og Larsen

Listen toppes suverænt af Ed Sheerans 'Divide', der i fjor lå nummer 1 i 31 uger, hvilket er dansk hitlisterekord.

Coveret til 'Baby Blue', der indeholder sange skrevet af blandt andre Mats Ronander og Marcus Winther-John.
Coveret til 'Baby Blue', der indeholder sange skrevet af blandt andre Mats Ronander og Marcus Winther-John.

De mest solgte album i Danmark i 2017

1. Ed Sheeran: 'Divide' (udkom 3. marts 2017)

2. Rasmus Seebach: 'Før vi mødte dig' (24. november 2017)

3. The Weeknd: 'Starboy' (25. november 2016)

4. Shawn Mendes: 'Illuminate' (23. september 2016)

5. Drake: 'More Life' (18. marts 2017)

6. Ed Sheeran: 'Multiply' (20. juni 2014)

7. Post Malone: 'Stoney' (9. december 2016)

8. Kim Larsen & Kjukken: 'Øst for Vesterled' (7. april 2017)

9. Volbeat: 'Seal the Deal & Let's Boogie' (3. juni 2016)

10. Justin Bieber: 'Purpose' (13. november 2015)

Se hele Top 100 på hitlisten.nu

Listen er baseret på fysisk og digitalt salg samt streaming.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen