Kristina Renée: Fem plader der ændrede mit liv

Den pladeaktuelle sangerinde fortæller om nogle plader, der har hjulpet hende gennem svære perioder

Ep'en 'Kristina Renée' udkom i går på diverse digitale tjenester samt på 10
Ep'en 'Kristina Renée' udkom i går på diverse digitale tjenester samt på 10" vinyl. (Foto: PR-foto)

Den nu 28-årige Kristina Renée, der debuterede med ep'en 'For Now' i 2012, som året efter blev fulgt op af det roste debutalbum 'Taming Tigers', har altid brugt sig selv i sin sangskrivning, der ind imellem nærmest kan have terapeutisk karakter. Det gælder også den aktuelle ep, der blot bærer hendes navn og beskrive de forskellige faser i et forlist forhold - fra vrede over fortvivlelse til endelig at give slip. 'Hvor nogle skriver dagbog, skriver jeg sange', som hun selv har formuleret det.

Vi har bedt hende pege på en lille håndfuld inspirationskilder.

Laura Marling: 'Alas, I Cannot Swim' (2008)

 - Jeg kan huske første gang, jeg hørte Laura Marling. Jeg var 21, lige startet på sangskriverlinjen på en daghøjskole på Vesterbro,  og uden helt at vide det selv,  var jeg i gang med at finde ud af, hvordan jeg skulle lyde, og hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Kan huske at hendes skrøbelige vokal og ærlige tekster blæste mig fuldstændig bagover.  På sange som 'My Manic and I' og 'Tap at My Window' havde jeg følelsen af at være inde i hendes hoved, og jeg kan huske, at det inspirerede mig til selv at være hudløs ærlig. Den tid var, som for så mange andre 21-årige unge damer, præget af tumult og forvirring, og jeg kan huske, at hun ofte blev sat på, når det hele blev sådan lidt for meget. Ikke at der er svar at hente på den plade – nærmere flere spørgsmål, og en rodløshed, jeg i den tid kunne identificere mig ekstremt meget med. Den dag i dag er hun stadig en af mine yndlingsartister, og jeg tror aldrig jeg bliver træt af den plade.

 

Suspekt: 'Ingen Slukker The Stars' (2003)

 - Det er svært at forklare, hvordan en plade der indeholder sange som 'Kinky Fætter' og 'Hvem er en… kælling' har været med til at ændre mit liv, men here it goes.. Jeg har været 16-17 år, da 'Ingen slukker The Stars' udkom. Kan huske, at det var som om, at der var pop og R'n'B over alt - i radioen, på Voice TV (RIP) og på dansegulvet til festerne på gymnasiet.  Alt det var også fedt nok, men hvis man nu til tider var en rasende teenager, var det som om, at der ikke var den store forløsning i at sætte det på. Havde brug for noget, jeg kunne have det vildt til – spille sådan lidt forsigtigt smart til, og vigtigst af alt: Noget der sådan virkelig kunne drive mine forældre til vanvid – på 'hører du virkelig det der?'-måden. Det fandt jeg her. Jeg elskede  - og gør det til den dag stadig - hvor ligeglade de fremstod. Deres tekst univers, omkvædene man hurtigt lærte at synge med på. Kan huske, at jeg følte mig sådan overdrevet fed, når jeg gik og lyttede til det på gaden - sejere end jeg var, for jeg var skrøbelig som bare fanden, men enhver teenager har brug for et album, der kan få dem til at tage facaden på, og ikke give en fuck. Det her var mit

Se også: Carl Emil Petersen: Fem plader der ændrede mit liv

Fleetwood Mac: 'Rumours' (1977)

 - Hvis du spørger mig, er det Verdens Bedste. Album. Punktum. Jeg vender altid tilbage til det. Hører det i bilen, når jeg går rundt i København og det har været soundtrack til utallige aftener i min vindueskarm med gode venner og vin, hvor vi derefter har skrålet 'Dreams' på cyklen på vej videre ud i natten. Jeg elsker det album. Jeg opdagede dem lidt sent, eller det vil sige forelskede mig i dem lidt sent, for man har jo altid vidst de var der. En køretur hjem fra Northside Festival med 'Rumours' på anlægget, og så var jeg solgt.  Så dem sidst de spillede i Danmark, og det var fantastisk!

 

 Anthony And The Johnsons: 'I Am a Bird Now' (2005)

 - Tiden står lidt stille, når man lytter til det her album. Det er både voldsomt, og utroligt smukt på samme tid. Hans vokal lyder både håbefuld og sørgmodig, det er kort sagt noget helt specielt. Sangen 'You´re My Sister' er noget helt særlig. Der er noget barnligt over den på en eller anden måde. Jeg er vokset op med en bror, der var meget syg. Han fik konstateret leukæmi da han var ni og jeg var seks år gammel. Efter ni år ind og ud af sygehuset, sov han ind en varm sommerdag. Jeg var femten, og hele verden faldt fra hinanden. Ud ad til var han svag og syg, og jeg var rask gennem det meste af vores barndom. At han så nok var stærkere end de fleste, er så noget helt andet, men han så skrøbelig ud. Det at være den raske, og at være den 'der fik lov til at leve', har medført megen skyld. En skyld jeg tog med mig ind i mine tyvere, og som jeg den dag i dag, godt kan se ikke er begrundet. Det hjalp den sang mig frem til. 'You are my sister, and I love you, may all of your dreams, dreams come true', det lyder simpelt, men jeg husker, hvordan en stor vægt blev fjernet fra mine skuldre. At jeg tænkte, at jeg stadig var her, og det var godt – at han var derude et sted, og ønskede mig det godt, og ønskede at jeg fulgte mine drømme, og var lykkelig.

Se også: Mellemblond: Fem plader der ændrede mit liv

Sufjan Stevens: 'Carrie And Lowell' (2015)

 - Jeg vil slutte af med den plade, der har gjort størst indtryk på mig sidst.  Jeg havde kun lyttet albummet hurtigt igennem, da jeg i april måned befandt mig til en koncert med ham i Brooklyn. Jeg var på ingen måde forberedt på, hvad der ramte mig, hvor smukt og ikke mindst ærligt det var.  Jeg gik fra koncerten med 'det er sgu det her musik handler om'-følelsen. Albummet handler om det at miste, at blive ladt tilbage med minder og frygt, og det lyder jo tungt og hårdt at skulle lytte til, men det er så fint og smukt udført, at jeg kun kan bøje mig i støvet. For mig at se er det hans bedste album. Han er nået ind til det han er bedst til, at skrive personligt om en stor krise, så det er til at bære at lytte til – det er kun de allerbedste, der kan det. Og midt i al den sorg der er at finde på det album, er der også en masse kærlighed og varme og håb. Hvis du spørger mig, er der ikke et dårligt nummer på den her plade. Det er et mesterværk, som jeg ikke kan blive træt af at lytte til, og jeg har på fornemmelsen, at det vil blive et af de albums jeg vil huske om 20 år.

 

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere