Lars Ulrich: Han kan ikke løbe fra, jeg er hans far

Myles Ulrich vil ikke sammenlignes med sin verdensberømte far. Nogle gange vil han ikke en gang kendes ved ham

Det ligger næsten i generne i familien Ulrich. Man skal gå i sin fars fodspor - eller i hvert fald prøve.

Einer Ulrich spillede tennis,Torben Ulrich spillede tennis og interesserede sig for musik, Lars Ulrich forsøgte sig med tennis, men valgte musikken, og nu går den 54-årige Metallica-stjernes søn også sin far i bedene.

Det er 19-årige Myles Ulrich, der har kastet sig ud i trommespillet - præcis som sin hårdtslående far.

I et større interview med Ud & Se fortæller Lars Ulrich om sin reaktion på, at hans søn er blevet optaget på Berklee College of Music i Boston for at teste evnen og lysten til at bedrive det til noget med trommeriet.

PC @lettenour playing with @zoeab22

Et opslag delt af Myles (@mylesulrich) den



- Ååååh, jeg reagerede ikke med andet end at supporte mest muligt, siger Lars Ulrich og fortæller, at både han og Myles lige skulle finde en passende balance mellem dem, efter sønnike gik ind i musikverdenen for alvor.

Se også: Lars Ulrich får ridderkors af Dronningen

Blandt andet beskriver han, hvordan Myles ikke ville kende ved sin verdensberømte far, da Lars Ulrich første gang besøgte sin søn på Berklee.

- Så der var lige noget, der skulle sættes på plads. Både for ham og for mig og vores indbyrdes forhold. Nu er han mere eller mindre kommet væk fra de ting igen, men jeg kan da godt mærke, at han endnu ikke har fundet en helt komfortabel balance. Så jeg prøver at forklare ham, at han ikke fuldstændigt kan løbe fra, at jeg er hans far. Hvis han gør et for stort nummer ud af ikke at skulle have noget med mig at gøre, så bliver det snarere lidt underligt på et tidspunkt, siger Lars Ulrich og fortæller, at det bestemt også kommer Myles til gavn, at han har en berømt trommeslager som far.

Lars Ulrich med sin ældste søn, Myles. Foto: All Over Press
Lars Ulrich med sin ældste søn, Myles. Foto: All Over Press

- Han har jo ikke noget imod, når der kommer gratis bækkener og trommeskind hans vej. Noget der primært lader sig gøre på grund af den relation, jeg har til dem, der fremstiller de bækkener. Så det er sådan lidt: 'Myles, pick a position!", siger Lars Ulrich til Ud & Se.

Se også: Hetfield: Metallica kan gå i opløsning hvert øjeblik

Lars Ulrich har 19-årige Myles og Layne på 16 år med Skylar Satenstein, mens Connie Nielsen er mor til hans tredje søn, Bryce på 10.

I dag danner Lars Ulrich par med Jessica Miller, der er 20 år yngre end trommeslageren.

Se også: Lars Ulrich har fået nyt job

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Slægt: 'The Wheel' (Ván-album/Ude 5. oktober)
2.Loretta Lynn: 'Wouldn't It Be Great' (Legacy-album/Ude 28. september)
3.Mudhoney: 'Digital Garbage' (Sub Pop-album/Ude 28. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lightwave Empire: 'Heart of Noise' (Copenhagen-album/Ude 21. september)
2.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
3.Kurt Vile: 'Loading Zones' (Matador-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen