Larsens datter: Et lyn slog ned i mit hjerte

Alice Eva Larsen mindes sin far, Kim Larsen, i et inderligt opslag på Facebook, efter han gik bort søndag

Musikekspert Dan Rachlin, opinionsredaktør Mads Kastrup og redaktør på Ekstra Bladet Peter Sloth ser her tilbage på Larsens karriere og betydning (Producer: Martin Lorentsen)

Alice Eva Larsen er ligesom flere andre af sine søskende gået i sin fars fodspor som musiker. Foto: Jakob Jørgensen
Alice Eva Larsen er ligesom flere andre af sine søskende gået i sin fars fodspor som musiker. Foto: Jakob Jørgensen
 

I et dybfølt mindeord sætter Kim Larsens ældste datter, Alice Eva Larsen, nu også ord på sin fars bortgang.

Den 38-årige datter beskriver på Facebook sin fars død som et lyn, der slog ned i hendes hjerte og efterlod et sort hul, der aldrig kan heles.

'Min far var mit hjem, min tryghed, mit anker og min tømmerflåde. Min far gav mig den mest trygge, varme og lykkelige barndom..en barndom jeg af hele mit hjerte ville unde nogle af de mange stakkels børn i verden der er fattige på kærlighed og omsorg!', skriver Alice Eva Larsen.

Familien omkring sig
Kim Larsen sov stille ind søndag morgen med hele sin familie omkring sig. Familien har frabedt sig henvendelser fra pressen, men drypvist deler hans nære ud af deres personlige minder og følelser i kølvandet på hans sidste rejse.

Således skrev Kim Larsens næstældste søn, Sylvester Larsen, en offentlig besked på sin Facebook-profil mandag, hvor han mindedes sin far, og i dag vælger Alice Eva Larsen at gøre det samme.

Sylvester Larsen var aldrig i tvivl om, at hans far spillede en hel særlig rolle i det danske samfund, fortæller han til Ekstra Bladet. Foto: Lars Krabbe Danske kendte - 2. okt. 2018 - kl. 06:55 Kim Larsens søn om Danmarks hyldest: - Det berører mig dybt

Kim Larsen fik Alice Eva Larsen sammen med sin anden kone, Hanne Qvist Larsen, som han var gift med i årene 1973–1994.

Ud over Alice Eva Larsen fik Kim Larsen også sønnen Sylvester og datteren Molly med Hanne Qvist Larsen.

Lærte mig at elske
Alice Eva Larsen fortsætter i sit opslag med at erindre, hvordan Kim Larsen, der i sine unge år jo også tjente til dagen og vejen som folkeskolelærer, dannede hende gennem livet.

'Min far lærte mig altid at være sød overfor andre mennesker og aldrig at dømme på forhånd, han lærte mig altid at hjælpe når jeg selv var mere heldig stillet end andre, han lærte mig aldrig at være nærig, og han og min mor lærte mig at elske og respektere alle skæve eksistenser'.

'Min far lærte mig at have respekt for mine forældre og bedsteforældre og altid at hjælpe til..også selvom det ikke var en nødvendighed. Min far lærte mig i det hele taget de vigtigste menneskelige værdier, og det er en af de vigtigste byggesten i et menneskes liv!', fortsætter hun.

Følte sig elsket
Mens Sylvester Larsen ærligt beskriver, hvordan Kim Larsen også kunne være 'stejl, uforsonlig, voldsomt opfarende', har Alice Eva Larsen kun varme tanker at dele med offentligheden.

'Jeg følte mig så elsket og tryg når du kom ind om natten og gav mig den kolde side af dynen, aede mig på kinden og sagde 'Sov godt, prinsesse'.'

'Jeg følte mig så elsket og tryg når jeg lyttede til Odysseus som du havde indspillet på bånd, og når du spillede godnatsange for mig på din guitar', skriver hun.

Søren Berlev, Franz Beckerlee, Kim Larsen og Wili Jönsson - samlet ved premieren på Gasolin-filmen i 2006 . Foto: Thomas Sjørup Danske kendte - 1. okt. 2018 - kl. 11:37 De første ord fra Gasolin'-legende: Hele min krop rystede

Alice Eva Larsen slutter sit mindeord af med teksten til 'Lille Lærke', som var skrevet til Alice Eva Larsen og Molly Larsen.

Ekstra Bladet har forsøgt at kontakte Alice Eva Larsen for yderligere kommentarer.

Læs hele Alice Eva Larsens opslag på Facebook her:

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Som en hyldest til Kim Larsen valgte U2 at dedikere søndagens koncert i Royal Arena til den folkekære sanger. Se en del af hyldesten her. Video: Bo Sprehn

Sylvester og Kim Larsen havde ikke altid det tætteste forhold. Her er Sylvester på besøg hos Dan Rachlin i Ekstra Bladets tv-studie, hvor han taler om forskellen på sin egen og farmands musik- og sangstil.

Peter Molzen har siden 1996 levet af at spille Kim Larsen-sange. Bedøm selv, om han kan løfte den tunge arv i indslaget her. (Video/redigering: Anthon Unger/Signe Skov)

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen