Legendarisk dansk band genforenet

Trioen Outlandish var genforenet for en enkelt stund i anledning af Jeppe Bisgaards bisættelse

Jeppe Bisgaard blev 47 år. Redigering: Jonas Jung Larsen

Sidste sommer meddelte gruppen Outlandish, at trioen bestående af Waqas Qadri, Isam B og Lenny Martinez, gik hvert til sit efter 20 år sammen.

Men fredag eftermiddag blev de tre drenge fra Brøndby Strand genforenet for en kort stund.

Her ses trioen til bisættelsen. Foto: Mogens Flindt
Her ses trioen til bisættelsen. Foto: Mogens Flindt
 

Anledningen var dog alt andet end glædelig. De optrådte nemlig til deres nære ven Jeppe Bisgaards bisættelse, der fandt sted i Frederiksberg Kirke.

Danske kendte - 27. jul. 2018 - kl. 12:35 Rørende afsked: Familien sagde farvel til Jeppe Bisgaard

Jeppe, der var søn af den kendte radio- og tv-vært Hans Otto Bisgaard, sov stille ind 13. juli efter tre års kamp mod en kræfttumor i hjernen.

Familie og venner tog en tårevædet afsked med Jeppe Bisgaard, der kun blev 47 år. Foto: Mogens Flindt
Familie og venner tog en tårevædet afsked med Jeppe Bisgaard, der kun blev 47 år. Foto: Mogens Flindt

Ifølge Hans Otto Bisgaard ønskede sønnen ikke at være direkte involveret i at planlægge sin egen bisættelse, men han havde dog ét stort ønske - nemlig at der skulle være musik, fortalte Bisgaard til Ekstra Bladet kort før bisættelsen.

Og det fik han.

Undervejs i ceremonien spillede Outlandish hittene 'Walou', som Jeppe Bisgaard var med til at producere, og 'I only ask of God'.

- Det er nok den sværeste performance, vi har lavet i vores 20-årige karriere. Det var ikke nemt. Vi havde egentlig ikke lyst til det, men det var til ære for ham og familien, og vi fik sendt ham godt afsted, fortalte Waqas Qadri til Ekstra Bladet kort efter bisættelsen.

- Det var meget passende, tilføjede han om sangvalget.

Outlandish i gruppens velmagtsdage. Foto: Tomace/PR
Outlandish i gruppens velmagtsdage. Foto: Tomace/PR

Isam B ankom til bisættelsen i selskab med musikproduceren Chief 1. Foto: Mogens Flindt
Isam B ankom til bisættelsen i selskab med musikproduceren Chief 1. Foto: Mogens Flindt

Se også: Efter 20 år sammen: Dansk succes-band trækker stikket

- I spiller ellers ikke sammen mere?

- Nej, det gør vi ikke, men da de spurgte, sagde vi alle sammen ja med det samme. Hans Otto er jo også som en far for os. Han satte os på plads, hvis vi gjorde noget, vi ikke skulle som unge teenagere. Og det samme med Jeppe. Så det er en familieting, og der siger man ikke nej, slog han fast.

Trioen mødte Jeppe Bisgaard, da han arbejdede for pladeselskabet BMG, hvor de hørte til.

- Jeppe fik ansvaret for os på vores første plade, og han lagde hovedet på blokken for os allerede dengang, selvom BMG skulle skære ned på antallet af artister, forklarede han.

- Han har altid været der for os – både privat og musikalsk.

Et af de sidste billeder af Jeppe Bisgaard taget på hans 47-års fødselsdag 17. juni omgivet af forældrene Hans Otto og Hanne og søsteren Mette Marie. Foto: Privat
Et af de sidste billeder af Jeppe Bisgaard taget på hans 47-års fødselsdag 17. juni omgivet af forældrene Hans Otto og Hanne og søsteren Mette Marie. Foto: Privat
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Love, Loss, and Auto-Tune' (Joyful Noise-album/Ude 7. september)
2.Low: 'Double Negative' (Sub Pop-album/Ude 14. september)
3.Tony Joe White: 'Bad Mouthin'' (Yep Roc-album/Ude 28. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
2.Elephant Micah: 'Generica' (Western Vinyl-album/Ude nu)
3.Dorian Concept: 'The Nature of Imitation' (Brainfeeder-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen