Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Legendarisk dansk rapgruppe pønser på comeback

Måske bliver 2018 året, hvor der endelig kommer nyt fra MC Einar

Einar Enemark er stadig aktiv musiker som frontmand i bandet Kuntakt, hvor han bakkes op af tre jazzmusikere. Bandet har udgivet tre album, hvor blandt andre den nu afdøde forfatter Rune T. Kidde og rapperen Per Vers har bidraget med tekster. De ses her give koncert på Forbrændingen i Albertslund. Foto: Kim Matthäi Leland

KÆMPE PORTRÆT: Siden rapgruppen MC Einar gik i opløsning, har frontmand Einar Enemark levet en omtumlet tilværelse. Foto: Anthon Unger Kendte 27 år efter: MC Einar overlever på 'Jul det' cool'  

Kendte Rockers By Choice - her er de i dag

Einar Enemark - bedre kendt som MC Einar - er stadig aktiv på den danske musikscene, selv om det efterhånden er mere end 27 år siden, rapgruppen gik i opløsning efter en kort, men yderst succesfuld tid i rampelyset.

Gruppens 51-årige frontmand har her i december travlt med at få lidt tiltrængte klejner i kassen ved at spille megahittet 'Jul det' cool' til så mange julefrokoster som muligt, men han har alligevel tid til at drømme om et regulært comeback med nyt materiale.

Det er en efterhånden legendarisk del af dansk musikhistorie, at uheldige omstændigheder gjorde, at MC Einar-drengene endte med at snyde sig selv for de mange penge, hittet potentielt kunne have indtjent, fordi de i ungdommens kådhed valgte at låne lystigt fra det gamle, amerikanske julehit 'Sleigh Ride'. Det amerikanske julehit, som 'Jul det' cool' låner fra, er skrevet af den amerikanske komponist Leroy Anderson i 1949, hvilket betyder, at Leroys arvinger får 83 procent af indtægterne fra den udødelige juleklassiker.

- Vi har snakket ret seriøst om, at det kunne være rigtig sjovt at lave noget nyt som MC Einar. Vi kan tage rundt og være retro-guder - specielt her ved juletid kan det lade sig gøre, men for at det skal være rigtig sjovt for os selv, skulle vi nok have nogle nye numre med, siger MC Einar til Ekstra Bladet og uddyber:

- Vi mangler noget nyt, vi skal forsvare. De gamle retro-numre er solgt og købt. Det kunne være fedt at have noget nyt. Det er næsten lidt for nemt at stå og servere de gamle numre på et sølvfad. Folk er enormt glade for det og kommer hen og vil have taget selfies, men rent personligt bliver det lidt for nemt.

Da det på et tidspunkt blev tid til at finde ud af, hvor han skulle navigere hen i sit liv, da MC Einar ikke længere stod på programmet, faldt valget på en uddannelse som skibsassistent. Uddannelsen til sømand var dog ikke noget, der førte til et langt og lykkeligt arbejdsliv. Foto: Anthon Unger

DANSKE RAPLEGENDER: MC EINAR

Blev dannet i 1987 og udgav i sommeren 1988 den første, ægte rapplade på dansk 'Den nye stil', der indeholder blandt andet 'Provokerer, onanerer' og 'Sorgenfri rap'.

Gruppen bestod - ud over frontmand Einar Enemark - af Nikolaj Peyk, der stod for de mundrette, morsomme, knivskarpe og ofte samfundssatiriske tekster, samt DJ Jan (Jan Kabré), Jesper Vildmand (Jesper Willeforte) og guitaristen OJ (Ole Jensen).

Gruppen blev dannet af Nikolaj Peyk og DJ Jan. Det var Peyk, der fik sin gamle ven EinarEnemark med i bandet, på trods af at Einar intet forhold havde til hiphop på det tidspunkt.

Jan og Peyk stod for musikken, mens teksterne blev skrevet af Peyk, der desuden fungerede som producer.

I forbindelse med indspilningen af debutalbummet 'Den nye stil' blev Jesper Vildmand og OJ indlemmet i bandet. Jesper Vildmand leverede primært human beatbox, mens OJ spillede guitar og bas.

Ud over de to succesfulde studiealbum 'Den nye stil' fra 1988 og den svære toer ' Arh dér!' fra 1989 har gruppen en af danmarkshistoriens mest populære julesange 'Jul det' cool' på samvittigheden.

Gruppens andet album opnåede ikke samme succes som stor-sælgende 'Den nye stil'. Først adskillige år senere, efter bandets opløsning, begyndte 'Arh dér!' at sælge og endte med at sælge flere end 25.000 eksemplarer.

Siden 1990 har MC Einar kun været samlet få gange for at give koncerter.

- Hvor langt er I med det?

- Vi har snakket om det rigtig mange gange. Det store spørgsmål er, hvem der skal skrive ordene, siger Einar Enemark.

- Det skal ikke være Nikolaj Peyk som i de gamle dage?

- Jamen, vi omgås jo ikke rigtig Nikolaj længere. Der er røget et eller andet der. Kommunikationen er i hvert fald ikke-eksisterende. Jeg var jo bedste ven med ham i skolen, men så har han fået andre venner. Man vokser nok bare fra hinanden, men jeg regner ham da et eller andet sted stadig som en ven.

Kongerne af dansk rap på Amalienborg. Polfoto
Kongerne af dansk rap på Amalienborg. Polfoto
 
Han understreger, at ambitionen ikke bliver at fange nutidens unge, der dyrker en helt anden slags musik, end i MC Einars storhedstid i slutningen af 80'erne.

- Vi skal jo ramme noget, der på en eller anden måde smager lidt af den gamle kage. Det kunne være sjovt, hvis vi kunne lave noget til Knud og Birthe og de andre gamle fans, vi møder, når vi er ude at spille til julefrokoster. Vi skal appellere til vores egen aldersgruppe. Vi skal ikke forsøge at lave noget til nutidens unge, siger Einar Enemark.

Coveret til MC Einars andet og sidste studiealbum 'Arh dér!' fra 1989. Albummet opnåede ikke samme succes som stor-sælgende ' Den nye stil'. Først adskillige år senere, efter bandets opløsning, begyndte 'Arh dér!' at sælge og endte med at sælge flere end 25.000 eksemplarer.

- Bliver det næste år, vi får nye numre fra MC Einar?

- Det ved jeg sgu ikke. Vi har i hvert fald snakket om det i mange år, men vi mangler en, der kan give os et spark i røven. Vi leder stadig efter den rigtige. En, der kan sige: 'Så er det altså nu, drenge!'. Vi er åbenbart ikke sultne nok til, at vi kan finde ud af det, uden at der er nogle, der pisker os. Hvis vi kan få lidt hjælp, så er vi sgu et meget godt hold.

EINAR ENEMARK

Født tirsdag 28. juni 1966 klokken 20 på Rigshospitalet.

Voksede op på Christianshavn i København sammen med sin mor, Dorte, der ikke længere var sammen med far Peter.

Tilbragte i sin barndom meget tid hos sin mormor, hvilket han selv vurderer har medvirket til hans karakteristiske rigsdanske Hellerup-Nørrebro-dialekt, som han selv kalder den.

I en årrække på syv år fik Einar en stedfar, han syntes enormt godt om! Det var musikeren Elith Nykjær Jørgensen - bedre kendt som Nulle fra DR's børne-og ungdoms-tv.

Einar har det meste af sit liv kæmpet med et talehandikap i form af en markant stammen, som det heller ikke er lykkedes ham at slippe helt af med som voksen.

Udgav i 2011 selvbiografien ' Manden der var MC Einar' på forlaget People's Press. Bogen blev skrevet i samarbejde med musikanmelder og forfatter Anders Houmøller Thomsen.

Er stadig aktiv musiker som frontmand i bandet Kuntakt, hvor han bakkes op af tre jazzmusikere.

Bandet har udgivet tre album, hvor blandt andre den nu afdøde forfatter Rune T. Kidde og rapperen Per Vers har bidraget med tekster.

Kendte Rockers By Choice - her er de i dag

MC Einar udgav i sommeren 1988 den første, ægte rapplade på dansk 'Den nye stil', der indeholder blandt andet 'Provokerer, onanerer' og ' Sorgenfri rap'.
MC Einar udgav i sommeren 1988 den første, ægte rapplade på dansk 'Den nye stil', der indeholder blandt andet 'Provokerer, onanerer' og ' Sorgenfri rap'.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere
Kommende koncerter
Arctic Monkeys er med i kalenderen
Kommende album
Leon Bridges figurerer på oversigten

Thomas Treo skamhører

1.Ry Cooder: 'The Prodigal Son' (Fantasy-album/Ude 11. maj)
2.Bombino: 'Deran' (Partisan-album/Ude 18. maj)
3.Dave Alvin and Jimmie Dale Gilmore: 'Downey to Lubbock' (Yep Roc-album/Ude 1. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Unknown Mortal Orchestra: 'Sex & Food' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
2.The Voidz: 'Virtue' (RCA-album/Ude nu)
3.Eels: 'Deconstruction' (E Works-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen