Legendarisk rockgigant til Danmark

Copenhell præsenterer ikonet Ozzy Osbourne som hovednavnet på Refshaleøen næste sommer

Ozzy Osbourne i centrum for Black Sabbath, da det banebrydende band fra Birmingham gik i graven på Copenhell i 2016. Foto: Jonas Olufson
Ozzy Osbourne i centrum for Black Sabbath, da det banebrydende band fra Birmingham gik i graven på Copenhell i 2016. Foto: Jonas Olufson

Copenhell har netop afsløret, at Ozzy Osbourne bliver hovednavn på hovedstadens populære metalfestival i 2018. 

I sommeren 2016 besøgte den legendariske rocksanger også Copenhell, hvor han stod i spidsen for nu opløste Black Sabbath, der gav deres sidste koncert på dansk grund.

Ozzy Osbourne, som fylder 69 i december, møder op med et band bestående af blandt andre guitarhelten Zakk Wylde.

Se også: Sabbath i sort: Ondskabens triumf

Copenhell har i dag offentliggjort yderligere 15 navne til rabalderet i juni. Det drejer sig om Helloween, Nightwish, Parkway Drive, Kreator, Exodus, Sodom, Arch Enemy, Asking Alexandria, While She Sleeps, Alestorm, Enslaved, Orm, Bersærk, Zeal & Ardor og Igorrr.

Se også: Ozzy som rockklovn i eget cirkus

Copenhell finder sted på Refshaleøen i dagene torsdag 21. juni, fredag 22. juni og lørdag 23. juni. Som en nyskabelse åbner festivalen portene til en opvarmningsdag med fire bands onsdag 20. juni.

Billetsalget til Copenhell begynder torsdag 9. november klokken 10 via ticketmaster.dk

Festivalen var udsolgt i både 2016 og 2017.

Ozzy Osbourne er en kontroversiel skikkelse - i fjor var veteranen i behandling for afhængighed af sex. Foto: AP
Ozzy Osbourne er en kontroversiel skikkelse - i fjor var veteranen i behandling for afhængighed af sex. Foto: AP
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bugge Wesseltoft & Prins Thomas: 'Bugge Wesseltoft & Prins Thomas' (Smalltown Supersound-album/Ude 20. juli)
2.Giant Sand: 'Returns to Valley of Rain' (Fire-album/Ude 10. august)
3.The Magpie Salute: 'High Water I' (Provogue-album/Ude 10. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Johnny Marr: 'Call the Comet' (New Voodoo-album/Ude nu)
2.When Saints Go Machine: 'It's A Mad Love' (Kartel-ep/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Tell Me How You Really Feel' (Milk!-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen