Legender siger farvel på Copenhell

Kiss' afskedsturné rammer næste års festival, som også får besøg af Mercyful Fate, Korn og Down

Kiss anno 2012 - det amerikanske rockband blev dannet i 1973, men nu er veteranernes maskebal snart slut. Foto: Isaac Brekken/AP
Kiss anno 2012 - det amerikanske rockband blev dannet i 1973, men nu er veteranernes maskebal snart slut. Foto: Isaac Brekken/AP
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Gene Simmons stikker sin berømte tunge ud og giver Danmark et farvelkys i 2021.

Rockstjernens legendariske orkester, Kiss, er draget på karrierens sidste turné, og den rammer Copenhell i juni.

Kiss er et af de helt store bands fra 1970'erne, og det maskerede firkløver har solgt mere end 75 millioner album på verdensplan.

Pinligt: Afdanket megaband i Jylland

Veteranernes seneste show i Danmark fandt sted i Forum Horsens i 2017. Amerikanerne har ikke været i København, siden de spillede i Forum i 2013.

Kiss skulle have optrådt på årets Copenhell, der som bekendt blev aflyst på grund af coronaepidemien.

Svensk tråd
Den populære festival er ved at genskabe sommerens roste program til rabalderet i 2021, og arrangøren Live Nation kan i dag også bekræfte, at det igen er lykkedes at hyre mægtige Mercyful Fate, Korn og Down. 

Desuden er svenske Sabaton og The Hellacopters føjet til plakaten, der i forvejen talte blandt andre hovednavnet Judas Priest samt Opeth og Emperor.

Yes! Legender nedlagde Royal Arena

Direktør for Copenhell Jeppe Nissen siger til Ekstra Bladet, at selvom corona-situationen truer næste års festivalsæson, så håber han stadig, at begivenheden kan gennemføres:

- Vi arbejder stenhårdt på Copenhell 2021. Vi er jo efterhånden specialister i at indrette os efter skiftende omstændigheder, så vi går for den!

Copenhell finder efter planen sted på Refshaleøen fra onsdag 16. juni til lørdag 19. juni.

Der er få billetter tilbage til den 11. udgave af festivalen, der har plads til cirka 25.000 betalende gæster.

Det går ikke stille for sig, når entusiasterne slår sig løs på Refshaleøen under Copenhell. Foto: Jacob Ehrbahn
Det går ikke stille for sig, når entusiasterne slår sig løs på Refshaleøen under Copenhell. Foto: Jacob Ehrbahn
 

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind