L.O.C. nærmer sig kvart million

240.000 har gratis hentet succesrapperens TDC-album, der koster penge fra i morgen

L.O.C. tænder op under endnu en danmarksturné til oktober. (Foto: AlphaHun)
L.O.C. tænder op under endnu en danmarksturné til oktober. (Foto: AlphaHun)

Det er stadig kun Rasmus Seebach, der disse år formår at sælge album i hundredetusindevis i Danmark, men L.O.C. er til gengæld god til at give dem væk.

Rapperens såkaldte TDC-plade 'Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1' er ifølge en pressemeddelelse hentet af 240.000 danskere i løbet af de fem uger, værket har været gratis.

Se også: L.O.C. scorer kassen på TDC-fidus

Fra i morgen tirsdag skal man betale for at downloade 'Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1', der udsendes i et begrænset vinyl-oplag 19. maj.

På massiv efterårsturné
I dag annoncerer L.O.C. i øvrigt sin hidtil største turné. Den starter 11. oktober i Portalen i Greve, og i løbet af halvanden måned optræder L.O.C. også i blandt andet Falconer Salen i København 22. november samt på hjemmebanen Scandinavian Congress Center i Aarhus 30. november.

Se alle datoerne i spalten til højre...

Se også: L.O.C.: Usmart i en fart

Om turnéen filosoferer Liam 'O'Connor:

- Live går man fuld cirkel med det, man har skabt, fordybet sig i og pudset til flere måneder i et mørkt studie. Så min absolut største kærlighed vil altid være at fremføre min musik og se den blive til noget større i selskab med publikum. For at sige det helt kort; så glæder jeg mig helt fucking sindssygt meget!

Se videoen til L.O.C.'s dystre nye singleudspil 'Jeg er Judas' featuring Jokeren her.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere