Lukas Graham Forchhammer og bandet tager verden med storm i disse dage, men i starten var det ikke så nemt at få hul på bylden rent internationalt.
I et nyt interview fortæller frontfiguren om den svære start, som bød på afslag af mærkværdige grunde.
- Vi prøvede i et stykke at komme igennem. Det første engelske pladeselskab, som ville skrive kontrakt med os, troede, at vi var fire sorte fyre, og da de så et billede af os, så ville de ikke have os alligevel, siger han med et stort grin.
SE INTERVIEWET ØVERST PÅ SIDEN
Lukas indrømmer: Smed bomber efter politiet
Gruppen nyder lige nu stor anerkendelse fra det internationale publikum, og nu ser gruppens såkaldte 'Blue Album' ud til at kunne tage et flot hop op på den amerikanske billboard-liste. Pladen udkom internationalt i fredags, men Billboard har allerede skrevet, at Lukas Graham formentlig kæmper med i den helt sjove ende, når listen offentliggøres først søndag.
Lige nu spiller de i USA, men dernæst går turen til Storbritannien og videre til Danmark, hvor de blandt andet spiller på Northside og Tinderbox.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.