Lukas Graham får hug: 'Forvirret motormund'

Onsdag optrådte Lukas Graham i den amerikanske by Maplewood, men anmelderen var langt fra imponeret over danskernes koncert

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Lukas Graham er de seneste år blevet hyldet for sit talent i store dele af USA. Blandt andet peakede bandet ved at ligge nummer to på den prestigefyldte Billboard Hot 100 med nummeret '7 Years'.

Men alle er ikke lige imponerede over den danske stjerne.

I den største avis i delstaten Minnesota 'Star Tribune' får danskeren hug.

Onsdag optrådte han på natklubben Myth i Maplewood, men anmelderen mener ikke, at danskeren var særlig skarp. Tværtimod.

Under overskriften 'Soul-baring Danish pop band Lukas Graham needs to mature onstage' skriver anmelderen, at Lukas Forchhammer bliver nødt til at modne sig på scenen, ligesom han bliver kaldt for en 'forvirrende motormund'.

- Lukas Forchhammer har fundet ud af, hvordan man skriver fængende hits, der fanger top 40-radiolytterne, men han har stadig ikke lært at være en popstjerne, skriver anmelderen.

 

Hvor er din moral?
Længere nede i sin anmeldelse stiller anmelderen ved navn Jon Bream spørgsmålstegn ved den 27-årige dansker forsangers moral.

- Mellem sine sange fortalte han, hvordan hans kun fire måneder gamle datter har påvirket hans liv og endda hans sange. Også selv om sangene var skrevet, langt før hendes fødsel.

- Hvordan kan en nyslået far går fra at synge om dybe familieværdier og en barndom, der var anderledes men okay, til pludseligt at synge om den uimodståelige fængende 'Strip No More', der handler om den stripper, som han mistede sin mødom til, for så igen at tale om at give sin datter et 'Happy Home'. Hvilken slags moralsk kompas repræsenterer det?, skriver anmelderen.

Samtidig beskriver Jon Bream, hvordan Lukas Forchhamer udviklede sig fra at være venlig og sympatisk til at en indsmigrende motormund uden sans for konsekvenserne af sine tekster.

Jon Bream er musikredaktør på den store lokale avis og han har mere end 5000 følgere på Twitter.

Den danske superstjerne er i øjeblikket på turne i USA, inden han i februar igen vender tilbage til Europa, hvor han skal spille en række koncerter i Storbritannien og senere i resten af Europa. 

Ingen six-pack
Efter anmelderens svada får danskeren da også lidt ros med på vejen, og Lukas Forchhammer bliver sammenlignet med kunstnere som Ed Sheeran, James Bay og Vance Joy.

Danskeren får også ros for sin vokal, men ikke for sit 'hip-hop-move' i slutningen af koncerten.

- Det eneste oplagte hip-hop-træk var da Lukas Forchhammer tog sin trøje af og afslørede, at han ikke har den fornødne six-pack til at blotte sin krop. Han er bedre stillet med at blotte sin sjæl i sangene, skriver avisen.

Danskeren blev tilbage i oktober far til en lille pige, men nu har han igen taget hul på sin turne.

De øvrige i bandet er Magnus Larsson på bas, Mark Falgren på trommer og Morten Ristorp på Keyboard.

1 af 2 Foto: Jonas Olufson
2 af 2 Foto: Anthon Unger
111 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere