Lukas Graham hyldet på NorthSide

Der blev danset, sunget og grinet til folkelige Lukas Graham

Bandet tog sig god tid til at lade forsanger Lukas Graham fortælle historier om hans personlige liv (Foto: Per Lange)
Bandet tog sig god tid til at lade forsanger Lukas Graham fortælle historier om hans personlige liv (Foto: Per Lange)

Solen var på vej ned over horisonten i Aarhus. Det er dagens tiende koncert, og det er med Lukas Graham på scenen.

På trods af at det har været en lang dag med musik og øl, samledes størstedelen af festivalens gæster foran scenen. Det er jo Lukas Graham, der spiller.

- Da vi var her for fire år siden, spillede vi for 15.000. I dag er her 30.000, sagde Lukas Forchhammer.

Og ganske rigtigt. Der var mange tilstede. Turtelduerne, der holder om hinanden. Bedstefar og bedstemor. Unge piger, der skråler med på alle sangene og stort set alt der imellem.

Og de lod sig bemærke. I hvert fald, hvis man spørger Lukas Forchammer.

- Det er 'satme' noget af et kor, vi har med i dag, lød det fra forsangeren med reference til de mange, der sang med på bandets sange.

Oppe foran blev der hoppet og danset. (Foto: Per Lange)
Oppe foran blev der hoppet og danset. (Foto: Per Lange)

Porten til NorthSide er åben: 'Vi skal have hele oplevelsen'

Far og mor
Som sædvanlig brugte Forchammer lang tid mellem numrene på at fortælle sin livshistorie. Om sin mor og sin for nyligt afdøde far.

Han fortalte om, hvordan har har bearbejdet sin sorg, som han mener, man skal have lov til at gøre sin egen måde.

Straks efter spillede bandet 'You're Not There', der handler om, hvordan Lukas Forchhammers far ikke har haft muligheden for at følge hans personlige og professionelle udvikling.

Naturligvis blev hans mor også nævnt, kort inden der blev fyret op for 'Mamma Said'.

Suspekt malkning: Ikke skægt længere

Folkefest
Lukas Graham har folkelig appel. I baren fik den kvindelige bartender travlt med at danse på samme måde, som adskillige andre på plænen foran scenen.

Selv de unge mænd fik blod på tanden og gav den gas. Ligeledes gjorde det modsatte køn i samme aldersgruppe.

Men selv om der var mange, der dansede og efterabede Forchhammers sange, havde en stor portion af publikum til tider svært ved at koncentrere sig om showet.

Smartphonen blev fundet frem, og der blev snakket og grinet.

Kikset: Grotesk start på NorthSide

Verdensherredømmet er ikke langt væk, ifølge Lukas Forchammer. (Foto: Per Lange)
Verdensherredømmet er ikke langt væk, ifølge Lukas Forchammer. (Foto: Per Lange)

Verdensherredømmet
Det lod dog ikke til at være noget Lukas Forchammer bemærkede:

- Fra en sang, som handler om at overtage verdensherredømmet, som det jo går meget fint med, til noget helt andet, sagde han.

Som sædvanlig endte han da også med at optræde i bar overkrop.

- Se og Hør har skrevet på forsiden, at jeg har fået vasketbræt. Hold da kæft, mand, sagde Lukas Forchammer, der kort efter viste, i hvilken grad han kunne spile sin mave ud.

Folk i alle aldre kunne grine, danse og synge med til Lukas Graham, og det gjorde de, men der var også plads til snak og smartphones i det blandede publikum.

Treos festivalguide: Her er de rigtige hovednavne