Lukas Graham jorder Medina totalt

Succesbandet sidder tungt på toppen af Spotifys hitliste, hvor den trængte sangerinde slet ikke slår til

Medina har langt op til Lukas Forchhammer, hvis populære trio er både nummer 1 og 2. Foto: Emma Sejersen og Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Medina har langt op til Lukas Forchhammer, hvis populære trio er både nummer 1 og 2. Foto: Emma Sejersen og Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

To af dansk pops største navne er pladeaktuelle denne måned, men Lukas Graham ser ud til at være meget større end Medina.

Lukas Graham udsendte i fredags singlen 'Not a Damn Thing Changed', og den er strøget direkte ind på Spotifys dagligt opdaterede Top 200, hvor sangen de seneste to dage har indtaget 2. pladsen.

Se også: Går amok: Drama med Lukas Graham

'Not a Damn Thing Changed' overgås såmænd kun af trioens forrige single, 'Love Someone', der har ligget nummer 1 stort set uafbrudt siden den udkom 7. september og allerede er streamet mere end 36 millioner gange i Danmark. 

Ingen kan altså følge med Lukas Graham for tiden. Medina kan slet ikke.

Ikke vende krisen
Sangerinden udgav i forgårs albummet 'Grim', hvis fem singleforløbere alle var fusere, og selve albumudgivelsen kan tilsyneladende heller ikke vende krisen for den før så succesvante jyde.

Pladens første sang, 'Hold mig fast', ramte Spotifys 46. plads i fredags, men på et døgn faldt den til nummer 113 med færre end 12.000 daglige streams,

Se også: Fortabt: Medina rammer bunden

'Love Someone' blev i går afspillet 93.234 gange, mens 'Not a Damn Thing Changed' blev hørt 82.074 gange på danskernes foretrukne streamingtjeneste.

Medinas nyeste single, 'Væk mig nu', der udkom i september, peakede på 36. pladsen og holdt kun lidt over en uge i Top 200. 

Udsolgte arenashows
'Love Someone' og 'Not a Damn Thing Changed' er begge med på længe ventede '3 (The Purple Album)’, der slippes 26. oktober.

Også på de danske scener er Lukas Graham for tiden langt mere populære end Medina.

Se også: Ballade med Lukas: Vælter det hele

Hitmagerne kunne hurtigt melde udsolgt af de sammenlagt cirka 32.000 billetter til bandets to koncerter i Royal Arena på Amager i slutningen af januar, mens også det ene af deres to shows i Hernings Boxen i februar er udsolgt.

Medinas eneste offentliggjorte optræden i øjeblikket finder sted 26. oktober på Restaurant Kongekilden i Klampenborg, hvor man kan komme til intimkoncert med tilhørende middag. Der er stadig billletter.

Coveret til 'Not a Damn Thing Changed', der er en hyldest til Lukas Forchhammers ven, som begik selvmord i år.
Coveret til 'Not a Damn Thing Changed', der er en hyldest til Lukas Forchhammers ven, som begik selvmord i år.
 

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere