Lukas Graham udgiver sang til død far

Hitmageren fra Christiania har indsunget soulhit til minde om sin musikalske far Eugene

Lukas Graham - genudgiver debutalbummet med ekstramateriale. (Foto: Ditte Valente)
Lukas Graham - genudgiver debutalbummet med ekstramateriale. (Foto: Ditte Valente)

Når Lukas Graham 12. november genudgiver sit populære debutalbum, så bliver det med en sang dedikeret til christianittens irske far, musikeren Eugene Graham, der døde pludseligt af et hjerteanfald i september.

Se også: Lukas Graham har mistet sin far

Popkometen har fortolket soulklassikeren 'Ain't No Love in the Heart of the City', der er mest kendt i den amerikanske veteran Bobby 'Blue' Blands version.

Lukas Graham har ændret titlen til 'Daddy, Now That You're Gone (Ain't No Love)', og på genudsendelsen af det selvbetitlede album figurerer nummeret i en liveudgave optaget i Falconer Salen i København først i oktober.

Se også: Lukas Graham - nu som ædru!

Den nye version af succespladen indeholder også Lukas Grahams aktuelle hit 'Better Than Yourself (Criminal Mind Pt. 2)'.

Der er i øvrigt meget aktivitet i udlandet omkring kometen, der turneret ivrigt udenfor Danmark og sidst i november lancerer debutskiven i Tyskland, som er Europas største musikmarked.

Se også: Lukas Graham som hvalp i snor

Den hårdtarbejdende sanger har i øvrigt netop annonceret endnu flere koncerter på dansk grund. Lukas Graham optræder i følgende byer:

7. marts - Portalen, Greve

8. marts - SCC, Aarhus

11. marts - Store Vega, København

13. marts - Falconer Salen, København

15. marts - Odense Idrætshal

16. marts - Aalborghallen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen