Lukas Graham vælter Australien

For tredje uge i træk er danskernes megahit '7 Years' helt på toppen 'down under'

Lukas Graham - succesdrengene vender hjem og giver fire store udendørskoncerter i juni. (Foto: Chapman Baehler)
Lukas Graham - succesdrengene vender hjem og giver fire store udendørskoncerter i juni. (Foto: Chapman Baehler)

I Australien er de også begejstrede for Lukas Graham. De er faktisk fuldstændig vilde med danskerne.

Her til morgen blev det offentliggjort, at Lukas Grahams store ballade '7 Years' for tredje uge i træk ligger helt i top 'down under'.

Se også: Utroligt! Lukas Graham slår Rihanna

Dermed tryner kvartetten fra København atter superstjerner som Rihanna og Justin Bieber.

Se den australske Top 50 her

'7 Years' er blevet et regulært verdenshit for Lukas Graham. I aftes registrerede singlen sin fjerde uge i træk som nummer 1 i Storbritannien, og sangen har ligget på 1. pladsen i blandt andet Irland, Sverige, Holland, Belgien, Danmark samt på den fælles europæiske hitliste.

Se den britiske Top 100 her

I USA nærmer '7 Years' sig også toppen og er i denne uge nummer 12.

Se også: Lukas Graham rykker nu også 'Down Under'

Popbandet annoncerede i den forgangne uge en lille forårsturné i Storbritannien, men først skal drengene på landevejen i Nordamerika.

Sidst i marts starter de en omfattende klubturné i Los Angeles, og flere af koncerterne er for længst udsolgte.

Den internationale version af Lukas Grahams såkaldte 'Blue Album' er i øvrigt udskudt en uge fra 25. marts til 1. april.

 

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere