Lukas Grahams choknyhed gav pote

HITLISTENYT: Danskerne elsker hvalpens nye album, der udkom ud af det blå i juni

Lukas Graham i Valby forleden - københavneren kan ikke få armene ned i øjeblikket. (Foto: Philip Davali)
Lukas Graham i Valby forleden - københavneren kan ikke få armene ned i øjeblikket. (Foto: Philip Davali)

Det går sgu meget godt for Lukas Graham.

I søndags blev christianitten tiljublet af 34.500, da Grøn Koncert sluttede i Valby, og hans aktuelle plade er suverænt sommerens mest populære i Danmark.

Se også: Lukas Graham i den syvende himmel

’Lukas Graham (Blue Album)’ udkom uden varsel midt i juni, men pophvalpens noget risikable strategi har vist sig at give pote.

For sjette uge i træk ligger skiven nemlig nummer 1 på albumlisten, og den forgangne uges salg på 4135 er mere end fem gange højere end det, som Ed Sheerans ’x’ har på 2. pladsen.  

Albumlisten samler både fysisk og digitalt salg samt streaming.

Se også: Vild nyhed fra Lukas Graham

’Det blå album’ har netop rundet 40.000 solgte eksemplarer, hvilket berettiger til dobbelt platin, og succesen medvirker, at debuten fra foråret 2012 er tilbage i Top 10.

Samtidig oplyser Lukas Grahams pladeselskab, Copenhagen Records, at sangene fra de to album nu sammenlagt er streamet mere end 100 millioner gange alene på Spotify.

Lukas Graham - danskerne kan ikke stå for hverken knægten eller bandet. (Foto: Copenhagen)
Lukas Graham - danskerne kan ikke stå for hverken knægten eller bandet. (Foto: Copenhagen)

Kun urørlige Rasmus Seebach har de senere år haft et større dansk pladepublikum end 26-årige Lukas Graham, hvis samlede albumsalg overstiger 130.000.

Se også: Lukas Graham: Nu meget federe

I november drager hitmageren på sin hidtil mest storstilede danmarksturné, hvor han optræder i sportshaller og arenaer, der ifølge arrangøren Copenhagen Music forventes at blive udsolgt.

Langt over halvdelen af de 10.000 billetter til koncerten i hovedstadens Forum er allerede købt.

Se også: Lukas Graham topper i Tyskland

Sidst i september udgives ’Lukas Graham (Blue Album)’ i resten af Norden og blandt andet Frankrig samt på det store tyske marked, som Lukas Graham allerede indtog med debuten.

I USA er danskeren i stald hos giganten Warner Brothers, der efter et længere tilløb slipper Lukas Graham løs på amerikanerne i begyndelsen af 2016.

1 af 3 Der blev sunget grundigt med, da Lukas Graham ramte Grøn Koncert i hovedstaden. (Foto: Philip Davali)
2 af 3 34.500 indløste billet til Valbyparken, hvor Lukas Graham var blandt hovednavnene. (Foto: Philip Davali)
3 af 3 Lukas Graham i Valby forleden - københavneren kan ikke få armene ned i øjeblikket. (Foto: Philip Davali)
36 kommentarer
Vis kommentarer